toltekere

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

toltekere, (af nahuatl tōltēkatl 'person fra Tula'), indiansk folk, der med centrum i Tula (el. Tollan) nord for det nuværende Mexico City havde deres blomstringstid 950-1150, og hvis kultur kan spores i store dele af Mesoamerika. Toltekerne er det første folk i Mesoamerika, der entydigt kan identificeres som nahuatl-talende. Myterne kæder Quetzalcoatl ('den fjerklædte slange') sammen med en toltekisk hersker, Topiltzin (900-t.), både i forbindelse med opførelsen af Tula og med Quetzalcoatls afrejse derfra.

For aztekerne var toltekerne et idealfolk, som de ønskede at påvise slægtskab med. Toltekerne blev berømmet som alsidige håndværkere, der forarbejdede bl.a. ædelmetaller, og de sagdes at være højere end andre folk. Aztekerne valfartede ligefrem til Tula, hvor de opgravede forarbejdede genstande, som blev bragt tilbage til Tenochtitlan. Toltekere blev desuden brugt som en generel betegnelse for medlemmer af bycivilisationer. Se også aztekere og Chichén Itzá.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
UCan
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki