Belmopan, hovedstad i den mellemamerikanske stat Belize; 12.300 indb. (2004). En orkan hærgede i 1961 den daværende hovedstad Belize City, og det blev besluttet at opføre en ny regeringsby i sikker afstand fra kysten.
En placering i landets geografiske midte blev valgt, og her blev et tropisk regnskovsområde de følgende år ryddet.
Byen blev opbygget med hjælp fra Storbritannien og blev indviet som regeringsby i 1970. Den er planlagt til at rumme 40.000 indb., men foreløbig er rammerne slet ikke udfyldt.
Belize City er stadigvæk landets centrum, og bl.a. pendler mange af de ansatte på regeringskontorerne de 80 km herfra til Belmopan hver dag.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki