© Gyldendal
Den argentinske præsidentfrue og tidligere skuespiller Eva Duarte Perón var allerede i levende live en myte, der kun blev forstærket gennem Madonnas udførelse af rollen i filmatiseringen af Lloyd Webbers musical Evita, 1996. Tv. Juan Perón.
Juan Perón, 1895-1974, argentinsk general og politiker, peronismens grundlægger, præsident 1946-55 og 1973-74; g.m. Eva Duarte Perón og Isabel Perón. Juan Perón har været en af de mest indflydelsesrige politikere i Argentinas historie.
Hans ideologi, justicialismo, var en blanding af social velfærd for de mindre velstillede, nationalisering af økonomien, statsstyret industrialisering og udenrigspolitisk uafhængighed, men han havde en vis tendens til det diktatoriske, især i forhold til oppositionen og kirken.
I 1955 blev Juan Perón afsat ved et militærkup og levede herefter i eksil i Spanien, indtil han i 1973 vendte tilbage til Argentina og sejrede i præsidentvalget samme år.
Juan Perón efterlod både Argentina og sit parti, Partido Justicialista, dybt splittet mellem den yderste højre- og venstrefløj.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki