Alija Izetbegović

Alija Izetbegović, 1925-2003, præsident for bosniakkerne (muslimerne) i Bosnien-Hercegovina 1990-2000, statspræsident for det selvstændige Bosnien-Hercegovina 1992-98 og 2000. Izetbegović forfattede sidst i 1960'erne en "Islamisk Deklaration", som udkom på engelsk i 1970. Her udtaler han sig for en islamisk vækkelse på verdensplan og vender sig mod verdsliggørelsen i muslimske lande. I 1983 blev Izetbegović idømt 14 års fængsel for at skulle have "opfordret til at ødelægge Jugoslavien", men han blev løsladt efter seks år. I 1990 grundlagde han det bosnisk-muslimske parti SDA, som blev det største ved parlamentsvalgene samme år. I 1991 forsøgte han først at forhindre Jugoslaviens opløsning, men senere gik han ind for Bosnien-Hercegovinas fulde selvstændighed, som blev bekræftet ved en folkeafstemning i marts 1992. Efter udbruddet af borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i april 1992 fastholdt Izetbegović kravet om at betragte Bosnien-Hercegovina som én multietnisk stat, men modsatte sig ikke en vis tendens til islamisering i nogle af de dele af Bosnien, han og hans regering kontrollerede. Han gik ind for Dayton-aftalen i 1995 ud fra det synspunkt, at selv en dårlig fred var bedre end krig. Ved de fælles valg i Bosnien-Hercegovina i september 1996 blev Izetbegović valgt til formand for hele republikkens præsidentskab. Han trådte tilbage i oktober 2000 pga. alder. Hans største politiske triumf var at sætte konflikten i Bosnien-Hercegovina og de bosniske muslimer på den internationale dagsorden. Mange bosniske muslimer refererer til Izetbegović som "dedo" ('bedstefar') for hans rolle som den bosnisk-muslimske nations grundlægger. De sidste par år før sin død levede Izetbegović tilbagetrukket på grund af sygdom.