Piran, ital. Pirano, by i SV-Slovenien 10 km sydvest for Koper; 4180 indb. (2005). Byen ligger i det nordvestlige Istrien på en vestvendt landtange, som tidligere var beskyttet mod landsiden af en mur (opført 1475-1534), der delvis er bevaret. Pirans velstand hvilede på søfart, fiskeri og saltindvinding. Byen er meget velbevaret med små smalle gader og smukke bygningsværker fra tiden under venetiansk og senere østrigsk herredømme. I dag er byen et yndet turistmål.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki