Slaget ved Det Hvide Bjerg

Slaget ved Det Hvide Bjerg, slag udkæmpet 8.11.1620 ved Det Hvide Bjerg (Bilá hora) vest for Prag, hvorunder de bøhmiske stænder blev besejret af den habsburgske kejser Ferdinand 2.s styrker. Stænderne havde i 1618 gjort oprør mod habsburgerne og dermed udløst Trediveårskrigen, og med støtte fra de øvrige bøhmiske kronlande havde de i 1619 valgt den protestantiske kurfyrste af Pfalz Frederik 5. til bøhmisk konge. Selvom der var tale om et mindre slag, betød nederlaget stændervældets endeligt, og Frederik flygtede fra Bøhmen. Ferdinand lod repræsentanter for stænderoprøret henrette i Prag og indledte en energisk rekatolicering af det overvejende protestantiske Bøhmen. Skønt konflikten drejede sig om styreform og religion snarere end om nationale spørgsmål, er Slaget ved Det Hvide Bjerg i tjekkisk selvforståelse siden 1800-t. blevet udlagt som en national katastrofe, et symbol på århundreders fremmed undertrykkelse af tjekkerne.