Berlinmuren

© Gyldendal

I begyndelsen af Berlinmurens levetid kunne man vinke til pårørende over muren, siden blev det vanskeligt på grund af afstand og problemer med at bevare de tætte relationer.

Berlinmuren, den betonmur, der adskilte Østberlin fra Vestberlin i perioden 1961-89. Muren var et skarpt bevogtet militært spærringssystem, der i sine sidste år bestod af to betonmure med et ingenmandsland imellem, forsynet med pigtråd og miner.

Opførelsen af den 45,1 km lange mur langs grænsen mellem østsektoren og de tre vestsektorer blev påbegyndt den 13.8.1961, da østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, afspærrede grænsen med betonklodser og pigtråd.

Den første afspærring blev inden for de følgende år erstattet af en betonmur, der hele tiden blev udbygget. Derefter kunne kun 7 af 81 grænseovergangssteder (heriblandt Checkpoint Charlie) benyttes, og kun med særlig tilladelse. Også grænsen mellem DDR og Vesttyskland blev lukket.

Muren blev opført for at standse flugten fra Øst- til Vestberlin. Siden oprettelsen af DDR i 1949 var et stort antal borgere flygtet fra DDR; frem til murens opførelse i alt 2,7 mio. Alene i juli 1961 flygtede mere end 30.000.

Initiativet til at bygge muren udgik fra den østtyske ledelse, og det var den senere stats- og partileder Erich Honecker, der ledede det organisatorisk noget vanskelige arbejde i hemmelighed at forberede opførelsen. Den "antifascistiske beskyttelsesmur", som DDR betegnede den, blev suppleret med en betonmur på 112 km rundt om hele Vestberlin.

© Gyldendal

Berlinmuren stod i 28 år som et håndfast symbol på den kolde krig. "Ingen har til hensigt at opføre en mur", står der på plakaten, et citat af DDR's statschef Walter Ulbricht.

Muren spærrede DDR's borgere af fra omverdenen, og den kom til at udgøre fundamentet for statens eksistens og SED's magt. I begyndelsen af 1989 lod Honecker vide, at muren skulle bestå, så længe årsagerne til den eksisterede.

Berlinmuren blev imidlertid åbnet den 9.11.1989 om aftenen som følge af pres fra DDR's befolkning og borgerbevægelse, og med indførelsen af fri udrejsemulighed smuldrede fundamentet for DDR's eksistens.

Det skønnes, at omkostningerne ved opførelsen af muren svarede til et års boligproduktion. Den var skarpt bevogtet af særligt udvalgte grænsesoldater, som fra 1971 havde ordre til at skyde for at dræbe for at standse flygtningene.

Alligevel forsøgte mange østtyskere at komme over muren, heriblandt adskillige grænsesoldater. Indtil murens fald skønnede man, at op imod 100 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med flugtforsøg, men en senere opgørelse (1994) anfører 244 dødsofre. Det sidste drab fandt sted i begyndelsen af 1989.

I 1990 blev tre grænsesoldater dømt for dette drab, og i september 1993 blev tre medlemmer af DDR's nationale forsvarsråd, der havde udstedt skydeordren, idømt fængselsstraffe ved en forbundstysk domstol.

© Henrik Schurmann

Udstilling ved Berlinmuren. Opførelsen af den godt 45 km lange mur blev påbegyndt den 13.8.1961 for at hindre østtyskernes flugt til Vestberlin. Den blev med tiden flere gange udbygget og forbedret.

I 2001 blev Gedenkstätte Berliner Mauer og Dokumentationszentrum Berliner Mauer indviet ved Bernauer Strasse, der i 1961 var blevet delt af muren.

Læs detaljerne omkring Murens fald her.

To klip fra 1961 om Berlinmuren og om de østtyskere, der forsøgte at flygte til Vesttyskland.

Berlinmuren, november 1989. Tre unge østtyske soldater kigger ind i Vestberlin gennem den delvist gennembrudte mur.

Se videoklip: Berlinmuren falder. Både vesttyske politibetjente og østtyske soldater ser passivt til, mens masserne forsøger at nedbryde muren 9.11.1989. © DR