Black Hawk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Black Hawk malet af George Catlin efter nederlaget og tilfangetagelsen i 1832. Ved en tolks mellemkomst udgav en lokal avisejer i Iowa året efter hans selvbiografi Life of Ma-ka-tai-me-she-kia-kiak or Black Hawk, som er genudgivet flere gange siden.

Black Hawk, (eng. 'Sorte Høg'), indiansk Ma-ka-tai-me-she-kia-kiak, 1767-1838, leder af en gruppe af sauk- og foxindianerne. Pga. utilfredshed med de hvides indtrængen deltog Black Hawk i Den Amerikansk-engelske Krig 1812-14 på briternes side og fortsatte efter krigen sine angreb på hvide nybyggere. Trods en påtvungen fredsaftale i 1831 stod han i april-august 1832 i spidsen for et opbud af ca. 1000 indianere, inklusive kvinder og børn. Formålet var at genvinde det tabte land øst for Mississippifloden og nord for Ohiofloden, det såkaldte North-West-territorium. Black Hawks krig, som den er blevet kaldt, endte i Wisconsin med indianernes nederlag og flugt. Blandt de senere tilfangetagne var Black Hawk selv. I 1833 fik han lov til at slutte sig til resterne af stammen i Iowa.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Black Hawk malet af George Catlin efter nederlaget og tilfangetagelsen i 1832. Ved en tolks mellemkomst udgav en lokal avisejer i Iowa året efter hans selvbiografi Life of Ma-ka-tai-me-she-kia-kiak or Black Hawk, som er genudgivet flere gange siden.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelig forfatter
NT
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki