Great Basin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Great Basin, ørkenagtig og tyndtbefolket højslette i det vestlige USA mellem Sierra Nevada i Californien og Wasatch Range i Utah; ca. 500.000 km2, heraf hovedparten i Nevada og Utah. Landskabet præges af afløbsløse saltsøer og flade sletter, der adskilles af stejltstående nord-syd-gående bjergkæder (brudbjerge) på gennemsnitlig 900-1500 m. Sletter og saltsøer, bl.a. Great Salt Lake, er rester af ferskvandssøer fra sidste istid. Bortset fra bjergene, der får mest nedbør, er området præget af sparsom vegetation, der domineres af tørke- og saltresistente vækster. Bjergene benyttes bl.a. til græsning for kvæg og får, mens der på sletterne stedvis dyrkes kunstvandede foderafgrøder. Ved Wheeler Peak i Nevada (3982 m) oprettedes i 1986 Great Basin National Park, der rummer imponerende kalkstenshuler og over 3000 år gamle eksemplarer af børstekoglefyr. Laveste sted er gravsænkningen Death Valley i Californien (-86 m).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/05/2012
Oprindelig forfatter
LVang
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki