Østrig - økonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Efter 2. Verdenskrig lå økonomien i ruiner; forinden var en stor del af erhvervslivet kommet på tyske hænder. Det var en væsentlig årsag til, at samlingsregeringen i de tidlige efterkrigsår nationaliserede mere end 70 af landets store virksomheder, banker og forsikringsselskaber. I disse år blev grundlaget endvidere lagt for Østrigs såkaldte konsensuspolitik, som indebærer, at regeringen udarbejder den økonomiske politik i et tæt samspil med nationalbanken og de vigtigste erhvervsorganisationer, det såkaldte Sozialpartnerschaft. Konsensuspolitikken har haft stor betydning for, at Østrig ikke er blevet ramt af større økonomiske kriser siden efterkrigsårene, men har også betydet, at den økonomisk-politiske beslutningsproces til tider har været langsom og besværlig.

Østrig har en lille åben økonomi, som er meget afhængig af handel med omverdenen, og genopbygningen af økonomien i de tidlige efterkrigsår blev hæmmet af den kolde krigs indvirkning på øst-vest-handelen og Østrigs opdeling i zoner. I løbet af 1950'erne oplevede landet imidlertid et markant økonomisk opsving, og Østrigs vestlige orientering blev cementeret gennem medlemskab af EFTA i 1959 og OECD i 1960; derimod modsatte Sovjetunionen sig østrigsk medlemskab af EF. Den økonomiske fremgang fortsatte gennem 1960'erne, og end ikke de to oliekriser i 1970'erne førte til alvorlige tilbageslag. Inflationære tilløb blev holdt i ave af en stram pengepolitik, der var indrettet på at holde en fast kurs for valutaen, schilling, over for D-mark.

Efter valget i 1970, da SPÖ under Bruno Kreiskys ledelse dannede mindretalsregering med FPÖ, blev hovedvægten lagt på at opbygge en velfærdsstat efter nordisk forbillede. Det resulterede imidlertid i store underskud på de offentlige budgetter, som blev forstærket af, at mange af de statsejede virksomheder var tabsgivende. Udviklingen førte til, at en genskabt koalitionsregering mellem ÖVP og SPÖ i 1987 påbegyndte et omfattende privatiseringsprogram, som for alvor tog fart efter afslutningen på den kolde krig, da Østrig kunne indlede et tættere økonomisk og politisk samarbejde med EU; i 1994 tilsluttede Østrig sig EØS-aftalen og blev i 1995 sammen med Sverige og Finland optaget i EU. Samtidig ophørte medlemskabet af EFTA, og schilling blev tilknyttet det europæiske valutariske samarbejde, EMSen. Hovedmålsætningen for den økonomiske politik blev derefter at kvalificere Østrig til deltagelse i ØMUen fra 1999. Efter en økonomisk hestekur, som indebar store besparelser på de offentlige udgifter, blev ønsket realiseret, og euro afløste schilling i 2002.

Stramningen af finanspolitikken førte i kombination med lavvækst i Tyskland til en vis afdæmpning af den økonomiske vækst, som dog alligevel blev på ca. 2,25% i gennemsnit 1995-2000 eller nogenlunde det samme som i begyndelsen af årtiet. Væksten blev bl.a. holdt oppe af, at Østrig kunne genorientere sig mod nærmarkederne i Central- og Østeuropa og generobre sin position som knudepunkt i øst-vest-handelen. Østrigs nærhed til fire nye EU-medlemmer med vækstøkonomier har også bidraget til, at landet efter en stagnation i 2001-03 igen i de følgende år kunne opnå årlige vækstrater på ca. 2%.

Den borgerlige regering (2002-06) har gennemført skattenedsættelser og begrænset retten til tidlig pensionering; sidstnævnte udløste i 2003 den første generalstrejke i 50 år. Til trods for, at ret få østrigere ældre end 60 år er erhvervsaktive, har ledigheden været svagt stigende, hvilket er blevet mødt med bl.a. infrastrukturelle projekter resulterende i et mindre budgetunderskud for 2005; hermed er den offentlige gæld 65% af BNP. Kraftige indgreb i 2003 mod indvandringen vakte international opmærksomhed. Østrig havde indtil 2002 underskud på handelsbalancen, hvilket dog som oftest er blevet modsvaret af store turistindtægter. Turistindtægterne har imidlertid været vigende gennem 1990'erne; det har, sammenholdt med at Østrig er nettobidragyder til EU-budgetterne, midlertidigt ført til betalingsbalanceproblemer.

Tyskland er Østrigs langt største handelspartner og tegner sig for næsten 40% af udenrigshandelen; herefter kommer Italien og Schweiz. Handel med Østeuropa får stadig stigende betydning. Danmarks eksport til Østrig var i 2005 på 4110 mio. kr., mens importen derfra var på 5279 mio. kr.

Læs mere om Østrig.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/06/2009
Ekspert
Consumerdemand
Oprindelige forfattere
EiCh
02/02/2009
HelPe
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki