Finland - økonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Finland er et højtudviklet, velstående og lighedsorienteret samfund, som i årene efter 2. Verdenskrig gennemgik en hurtig omstilling fra overvejende at være et landbrugsland til industrination og i de sidste årtier fra en råstofbaseret til en videnbaseret økonomi. Finland blev medlem af OECD i 1969. En økonomisk og politisk samarbejdsaftale med Sovjetunionen gav Finland et stort og stabilt eksportmarked. For at undgå store udsving blev samhandelen mellem de to lande indtil 1991 foretaget på baggrund af et såkaldt clearingsystem, som indebar, at der stort set ikke foregik pengetransaktioner mellem dem. Eventuelle ubalancer blev udlignet gennem varebetalinger, hvilket var essentielt for Sovjetunionen pga. landets valutaproblemer. I perioden 1945-91 gik i gennemsnit 16% af den finske eksport årligt til Sovjetunionen, og andelen kulminerede i midten af 1980'erne med omkring 25%.

Sovjetunionens sammenbrud førte til clearingsystemets ophør og en dramatisk nedgang i handelen mellem de to lande på et tidspunkt, da den indenlandske finske investeringsaktivitet var svag som følge af et højt renteniveau og strategiske investeringer i udlandet. Det blev indledningen til den første egentlige recession i Finland siden 2. Verdenskrig. Beskæftigelsen faldt drastisk, og den stigende jobusikkerhed førte til en tydelig stigning i husholdningernes opsparingskvote. Forbrugsnedgangen blev yderligere forstærket af stærkt faldende ejendomspriser.

Den økonomiske krise førte bl.a. til store problemer i den finansielle sektor, som befandt sig midt i en omstillingsproces præget af omfattende liberaliseringer, og som derfor på det tidspunkt var særlig følsom over for konjunkturnedgangen. For at undgå en række bankkrak måtte staten træde til med omfattende støtteforanstaltninger i form af kapitalindskud og garantiordninger.

Krisen førte desuden til store og uvante budgetunderskud i den offentlige sektor, som ved 1990'ernes begyndelse var en af de mindst gældsatte i OECD-landene. Regeringen fik vedtaget flere krisepakker, som indeholdt finanspolitiske stramninger og omlægning af skattestrukturen. Fx blev adgangen til at få dagpenge ved ledighed strammet, og pensionsalderen hævet. For at skabe større produktion og beskæftigelse nedsatte regeringen i den periode selskabsskatterne og reducerede arbejdsgivernes sociale bidrag. I 1993, da krisen var værst, var BNP faldet med 13% siden 1991, og arbejdsløsheden var steget fra lidt over 3% til knap 20%.

Reformpolitikken i Sovjetunionen betød, at Finland fik langt bedre mulighed for at orientere sig økonomisk og politisk mod Vesten. Dette udmøntede sig bl.a. i ansøgning om EU-medlemskab i marts 1992, men allerede i juni 1991 havde regeringen ladet landets valuta, mark, binde til ECU. En voldsom spekulation førte imidlertid i efteråret 1991 til, at marken måtte nedskrives med 14% over for ECU. Igen i september 1992 førte spekulation til en kraftig devaluering af valutaen.

Krisen på arbejdsmarkedet har været af afgørende betydning for, at valutanedskrivningerne ikke har fået inflationære konsekvenser, men derimod har ført til en betragtelig forbedring af konkurrenceevnen. Siden 1992 har eksporten således været stigende og drivkraften i et nyt økonomisk opsving, hvorunder konkurrenceevnen forbedredes og i kombination med den svage hjemlige efterspørgsel vendte et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen til et stort overskud.

1.1.1995 blev Finland optaget som fuldt medlem af EU, og der indledtes et såkaldt konvergensprogram mhp. deltagelse i EUs Økonomiske og Monetære Union, ØMUen. I 1999 indtrådte Finland i ØMUen, og i 2002 blev marken udskiftet med euroen. Finland oplevede fra midten af 1990'erne til 2000 en økonomisk højkonjunktur, som ikke mindst blev drevet af udviklingen i it- og telekommunikationssektoren, hvor Nokia indtog en absolut førerposition og alene stod for ca. en fjerdedel af landets eksport. Den stigende afhængighed af it- og telekommunikationssektoren betød dog også, at Finland i 2001 kom ud for en dramatisk afmatning, da sektoren oplevede en verdensomspændende krise. Produktionen rettede sig dog hurtigt, mens arbejdsløsheden, der siden 1990'ernes begyndelse har været et tyngende problem, fortsat er høj (9,2% i 2014). De vigtigste handelspartnere er Tyskland, Sverige og Rusland.

I 2012 var Danmarks eksport til Finland på 10,2 mia. kr., mens importen fra Finland udgjorde 7,8 mia. kr. I 2013 var Finland Danmarks 11. største eksportmarked. Blandt de vigtigste danske eksportvarer var olieprodukter, maskiner samt medicinske og farmaceutiske produkter. Importen fra Finland bestod bl.a. af papir og papvarer, jern og stål samt mobiltelefoner.

Ifølge organisationen Transparency International er Finland (2013) nr. 3 på listen over verdens mindst korrupte lande.

Læs mere om Finland.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/08/2014
Fennoscandia
30/07/2014
BlochP
22/09/2009
Ekspert
Lind
Oprindelige forfattere
EiCh
30/01/2009
HelPe
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki