Jordan - økonomi

Siden selvstændigheden i 1946 har Jordan været afhængigt af udenlandsk støtte fra især Storbritannien, USA og de arabiske olielande til bl.a. finansiering af landets strukturelle underskud på handelsbalancen. Støtten fra de arabiske lande reduceredes imidlertid mærkbart som følge af olieprisfaldet i midten af 1980'erne, hvilket førte til et stigende eksternt lånebehov. Mod slutningen af 1980'erne kom landet i gældskrise, og regeringen måtte anmode Den Internationale Valutafond, IMF, om økonomisk hjælp. Modkravet var, at Jordan skulle gennemføre et femårigt strukturelt genopretningsprogram, som bl.a. indebar dereguleringstiltag, privatiseringer, opstramning af den økonomiske politik og forbedring af de eksterne balancer. Tidsplanen blev imidlertid undermineret af FNs embargo i 1990 mod landets vigtigste eksportmarked, Irak, hvorfor en ny syvårig aftale blev forhandlet i 1991.

Jordan har i sammenligning med andre arabiske lande generelt haft et godt forhold til de vestlige lande, og det blev endnu mere udtalt efter fredsaftalen med Israel i 1994. Denne aftale kom også økonomien til gode, idet den ud over goodwilleffekten blev belønnet med gældseftergivelse fra bl.a. USA, Storbritannien og Frankrig, ligesom den har ført til stigende turistindtægter. I slutningen af 1990'erne indledtes en privatiserings- og liberaliseringsproces; landet indtrådte i WTO i 2000. Udbruddet af al-Aqsa-intifadaen på Vestbredden samme år (se Intifada) og den efterfølgende forværrede sikkerhedsmæssige situation lagde dog en dæmper på den udenlandske investeringslyst, men en frihandelsaftale med USA i 2001 mangedoblede eksporten hertil. Jordans eksport til Irak blev midlertidigt forstyrret af handelsrestriktionerne og siden af den USA-ledede invasion i 2003, og det olieløse land må herefter importere brændstoffer til markedspriser. Jordan har et stort handelsunderskud, men modtager bistand fra USA og EU. Væksten i BNP har ligget omkring 5% siden 2000. Fattigdom er udbredt, og arbejdsløsheden, som officielt var ca. 13% i 2004, anslås til reelt 20-30%. Fødevaresubsidier belaster statsbudgettet, og den offentlige gæld andrager 79% af BNP (2005).

Jordans vigtigste handelspartnere er på eksportsiden USA og Irak og på importsiden Saudi-Arabien og Kina. Danmarks eksport til Jordan var i 2005 på 236 mio. kr., mens importen derfra var på 5 mio. kr. Medicinske og farmaceutiske produkter samt mejeriprodukter udgør de vigtigste danske eksportvarer.

Læs videre om uddannelse i Jordan eller læs om Jordan generelt.