institutionalisme

institutionalisme, samfundsvidenskabelige teorier, som fokuserer på institutioners betydning for samfundets økonomiske, politiske og sociale udvikling. Samfundets institutioner er de formelle og uformelle forhold, der rammesætter og understøtter individuel og kollektiv handlen. Institutionel teori kan ses som alternativ til behaviorisme og den neoklassiske økonomi, der har domineret efterkrigstidens samfundsvidenskab, og som ser individers og gruppers adfærd og interesser som primære variable, mens institutioner opfattes som afledte og derfor relativt uinteressante fænomener. Institutionel teori anskuer modsat institutioner som fænomener, der har afgørende betydning for menneskelig adfærd og sociale processer. Der findes forskellige institutionalistiske retninger inden for økonomisk, politologisk og sociologisk teori. En afgørende skillelinje går mellem de teorier, der tager udgangspunkt i den rationelle, individuelle aktør, og de teorier, der har udgangspunkt i overordnede kulturelle og strukturelle forhold. Fra midten af 1970'erne er der sket en opblomstring af institutionel teori, og en række nyere retninger inden for økonomi, politologi og sociologi betegnes som nyinstitutionalisme. Se institutionel økonomi og ny-institutionalisme.