mikroøkonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

mikroøkonomi, den del af den økonomiske videnskab, som beskæftiger sig med den enkelte økonomiske agent, dvs. husholdning, virksomhed eller anden organisation, og de økonomiske dispositioner, som træffes af agenten.

Betegnelsen mikroøkonomi indførtes af Ragnar Frisch i 1930'erne og skiller emnet fra makroøkonomi, der beskæftiger sig med forhold, der vedrører samfundet som helhed.

Sondringen er dog ikke længere særlig brugbar, idet store dele af mikroøkonomien netop har at gøre med forhold, som vedrører hele samfundet, fx prisdannelsen, markedsmekanismens funktion og betalingsregler for offentligt producerede ydelser.

Desuden har makroøkonomien i de senere år udviklet sig i en retning, der har gjort, at diskussionen af den enkelte agents adfærd, altså den traditionelt mikroøkonomiske tilgang, er blevet stadig mere central.

Mikroøkonomien kan inddeles i en række selvstændige underdiscipliner. Til en oversigt over området er det bekvemt at sondre mellem partiel mikroteori, der beskriver den enkeltes adfærd og tilpasning, mens resten af samfundsøkonomien holdes i baggrunden, og generel mikroteori (også kaldet generel ligevægtsteori), der analyserer afstemningen af de enkeltes handlinger med hinanden i et samfund. I de senere år er der kommet flere nye emner til, herunder offentlig økonomi og økonomi under usikkerhed.

Forbrugsteorien

analyserer husholdningens forbrugsvalg ved givne priser på varer og et givet budget. Sammenhængen mellem priser og indkøbte varemængder giver efterspørgslen efter de enkelte varer.

Efterspørgselsadfærden er vigtig ved konkrete numeriske forudsigelser af virkningen af pris- eller afgiftsændringer, ligesom efterspørgslens mere generelle egenskaber er væsentlige ved undersøgelser af markedsstabilitet, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt priserne giver drastiske udsving ved små forskydninger i de bagvedliggende forhold; noget, som lejlighedsvise sammenbrud af markeder kan give fingerpeg om.

Den økonomiske forbrugsteori er baseret på en antagelse om, at forbrugeren ved sin adfærd søger at opnå størst mulig behovstilfredsstillelse eller nytte. Selve nyttebegrebet er dog i den almindelige teori kun et værktøj til beskrivelse af forbrugerens præferencer og kan godt undværes.

En alternativ tilgang til forbrugsteorien, baseret på antagelser om konsistent valgadfærd (den såkaldte teori om afslørede præferencer), har vist sig at være ækvivalent med den etablerede teori, og teorien kan uproblematisk udvides til at beskrive forbrugere, hvis præferencer er inkomplette i den forstand, at de ikke er i stand til at sammenligne alle alternative forbrugssituationer.

Produktionsteorien

beskriver virksomhedens valg af input og output ved givne priser på såvel de indkøbte produktionsfaktorer som de færdige produkter. Den resulterende sammenhæng mellem priser og afsat mængde er virksomhedens udbud, og det er samspillet mellem de forskellige virksomheders udbud og forbrugernes efterspørgsel, som giver markedsprisen.

Kendskab til funktionssammenhængene på både forbruger- og producentside giver mulighed for at analysere markedsprisens afhængighed af resurser og teknologi.

Den økonomiske velfærdsteori

For at inddrage de mange gensidige påvirkninger mellem økonomiske agenter analyseres markedets tilpasning i den generelle ligevægtsteori for alle varer samtidig.

Dette giver mulighed for en vurdering af markedets funktion over for alternative allokeringsmekanismer (fordelingsmåder), hvilket sker i den økonomiske velfærdsteori, hvis hovedresultat er sammenhængen mellem såkaldt Pareto-optimal allokering (hvor ingen forbruger kan få øget behovstilfredsstillelse, uden at det vil reducere andres) og markedsmekanismen.

Forekomsten af markedssvigt i form af ekstern effekt, offentlige goder, naturlige monopoler og asymmetrisk information vil dog føre til, at markedsmekanismen ikke fungerer optimalt.

Adfærd under usikkerhed

En betydelig del af de senere års mikroøkonomiske forskning har drejet sig om adfærd under usikkerhed. I sin simpleste udgave vil valgproblemet her dreje sig om valg mellem lotterier med kendte gevinstsandsynligheder, og mere generelt analyseres valg mellem usikre programmer, og det kan vises, at adfærd under passende antagelser om konsistens er ensbetydende med maksimering af forventet nytte ved et sæt af subjektive sandsynligheder.

Til dette kommer, at kontraktforhold under usikkerhed er betinget af parternes information om de begivenheder, der udløser kontraktens handlinger. Hvor den ene part alene besidder information, som er væsentlig for begges endelige resultat, opstår der et incitamentsproblem, som må klares ved kontraktens udformning.

Den økonomiske mikroteori har i sin moderne udgave rødder i den neoklassiske skole fra omkring 1870 (William Stanley Jevons, Carl Menger og Léon Walras), og den generelle velfærdsteori, som blev introduceret af Walras, fik sin endelige udformning omkring 1950 ved bl.a. Kenneth Joseph Arrow og Gerard Debreu.

Teorien om forventet nytte under usikkerhed skyldes John von Neumann samt Oskar Morgenstern (1902-77) og Leonard J. Savage (1917-71). Den senere tids interesse for incitamentsproblemer har sin rod i en række arbejder af Leonid Hurwicz (f. 1917) fra 1950'erne og fremefter.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/12/2010
Ekspert
guan
Oprindelig forfatter
HKei
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki