ny økonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

ny økonomi, fællesbetegnelse for en række tendenser i den økonomiske udvikling i 1990'erne, der i debatten ofte er blevet betragtet som et brud med tidligere former for økonomisk lovmæssighed. Som et centralt fænomen i den nye økonomi ses informationsteknologien med de heraf følgende nye muligheder for elektronisk handel (se e-handel) og elektroniske formuebevægelser (se homebanking). Som en konsekvens af it-industriens hastige fremvækst ses traditionelle erhvervsområder, og hermed også traditionelle erhvervsmønstre, som et fænomen på retur, således at fremtidens arbejdsmarked vil være præget af arbejde over internettet, samtidig med at specifik viden på it-området vil fremstå som den vigtigste indtægtskilde.

Den nye økonomis fortalere var at finde i medieverdenen snarere end i det akademiske miljø, og trods det suggestive i budskabet lykkedes det ikke at underbygge fremtidsvisionerne med en forklaring baseret på økonomisk teori. Da den tidstypiske optimisme med hensyn til informationsteknologiens kommercielle muligheder svandt omkring år 2000, blev der tilsvarende stille om den nye økonomi.

Ny økonomi - internetboblen

I midten af 1990'erne begyndte udbredelsen af internettet for alvor at sætte sig spor uden for universiteter og andre forskningsinstitutioner. Det skyldtes især fremkomsten af browseren Mosaic til World Wide Web i 1993, som tillod brugere uden særlige forudsætninger at se tekst og billeder på internettet. Den eksponentielle vækst i antallet af internetbrugere vakte snart interesse blandt investeringsfirmaer, der - inspireret af succeshistorier som Intel og Microsoft - så sig om efter nye vækstområder inden for it.

Et af de første markante tegn på den ny økonomi var børsnoteringen af Netscape. Firmaet var blevet grundlagt i 1994 af bl.a. Marc Andreessen (f. 1972), som havde lavet Mosaic, og havde i 1995 opnået en markedsandel på ca. 60% på browsere; Netscape gav imidlertid ikke overskud, da de fleste browsere blev givet gratis væk. Alligevel var børsintroduktionen i 1995 en overvældende succes: Efter den første dags handel var Netscapes børsværdi 2,2 mia. dollar. I de følgende år blev en lang række internetvirksomheder grundlagt på forretningsidéer af varierende lødighed, og mange fandt villige investorer, selvom indtjeningsmulighederne mest forblev muligheder. Prissættelsen af de nye internetfirmaers aktier krævede nye kriterier, da traditionelle kriterier, som fx baserede sig på virksomhedens overskud og udbytte, var nytteløse, når der hverken var overskud eller udbytte. Man så i stedet fx på antal besøg på hjemmesiden og mente, at synlighed og omtale i dag ville blive til indtægter i morgen.

I slutningen af 1990'erne argumenterede nogle for, at internettet virkelig havde skabt en ny økonomi, hvor de traditionelle økonomiske teorier ikke gjaldt, og uafbrudt vækst var mulig. På dette tidspunkt lignede internetøkonomien mere og mere en spekulativ boble, hvor væksten i børsværdi var blevet helt adskilt fra virksomhedernes indtjeningsgrundlag. I april 2000 faldt Nasdaq-indekset med 25% i løbet af en uge, og værdien af mange internetvirksomheder faldt endda mere. Dette markerede stort set enden på internetboblen i USA (og med nogle måneders forsinkelse i Europa). Det var derefter meget svært at tiltrække ny kapital, og efterhånden som startkapitalen var brugt op, kom der 2000-01 en lang række konkurser blandt internetselskaberne. En af de første og mest omtalte var konkursen af boo.com. Firmaet var blevet grundlagt af tre mediebevidste unge svenskere i 1998 for at sælge mærkevaretøj over nettet. Den ambitiøse hjemmeside, der lanceredes i november 1999, plagedes dog i begyndelsen af tekniske problemer, og en hurtig ekspansion til næsten 20 lande gav store omkostninger. I maj 2000 gik boo.com konkurs efter at have brugt ca. 1,2 mia. kr.

I 2006 er der fortsat stor tiltro til e-handelsens fremtid, først og fremmest som en ny salgskanal for allerede eksisterende virksomheder. Der findes også en række yderst levedygtige internetbaserede virksomheder, fx Amazon, eBay, Google og Yahoo. At internettet skulle betyde et brud med de klassiske økonomiske lovmæssigheder, er der dog i dag ikke mange fortalere for.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/03/2009
Ekspert
guan
Oprindelig forfatter
HKei
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki