| Læs også |
|---|
| • rente • eksponering • volatilitet Det er de mest læste artikler i emnet Finans |
| Til forsiden |
IBAN-nummer, International Bank Account Number, bankkontonummer i henhold til en internationalt fastsat standard, som oprindeligt blev udarbejdet af Den Europæiske Komité for Banktransaktionsstandarder (ECBS), og hvis koordinering siden er overtaget af Det Europæiske Betalingsråd (EPC).
IBAN-nummeret opgives altid sammen med BIC-koden og benyttes i forbindelse både med internationale pengeoverførsler og transaktioner i euro inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Det er det kontoførende pengeinstitut, der tildeler den enkelte kontohaver sit IBAN-nummer, som altid fremgår af kontoudtoget, og som kontrolleres på mange bankers hjemmesider, fx hvis man vil kontrollere et IBAN-nummer opgivet af en fremmed betalingsmodtager.
IBAN-nummeret opbygget efter en international standard (ISO 13616) kan have forskellig længde, dog maks. 34 karakterer.
|
- En standard landekode (ISO 3166) på to bogstaver, fx AT, CH, DE, DK, FI, IS, NO, SE - Et to-cifret kontrolnummer for den pågældende finansgruppe - En to-cifret identifikator for det pågældende pengeinstitut - Et 10-cifret kontonummer baseret på BBAN-nummeret hvori indgår selve kontonummeret - Et kontrolciffer til at sikre at hele nummeret angives korrekt. |
|
DK9920001234567890 – Nordea Danmark FO5000400440226243 – Nordea Færøerne NO09 7874 0704 903 – DnB NOR Bank, Norge DK5000400440226243 – Danske Bank, Danmark FI2112345600001786 – Sampo Bank/Sampo Pankki, Finland FI63 6601 0001 4536 83 – Ålandsbanken, Åland og Finland IS88 0528 26 003037 501296 6139 – Islandsbanki, Island MT84MALT0110 00012345 MTL CAST001S – Bank of Valletta, Malta. NB! De ovenstående IBAN-numres format er autentisk, men numrene er fiktive. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki