finanspolitik

finanspolitik, offentlige finanser anvendt som instrument i den økonomiske politik. Finanspolitikkens formål er at stabilisere økonomien, så konjunktursvingningerne mindskes. Der sondres mellem aktiv finanspolitik, som i en given situation tilrettelægges for at nå bestemte mål, og automatiske finanspolitiske virkninger, som fremkommer ved, at de offentlige udgifter og indtægter er konjunkturfølsomme. Økonomien stabiliseres således til en vis grad automatisk ved, at de offentlige finanser forringes under en konjunkturnedgang og forbedres under en konjunkturopgang.

Mulighederne for at føre finanspolitik hænger sammen med, at det offentlige gennem sine udgifts- og indtægtsdispositioner påvirker den samlede efterspørgsel i samfundet. En stigning i de offentlige udgifter eller en nedsættelse af skatterne forøger den samlede efterspørgsel (ekspansiv finanspolitik), mens offentlige besparelser eller skatteforhøjelser reducerer efterspørgslen (kontraktiv finanspolitik).

Ekspansiv finanspolitik vil på kort sigt øge bruttonationalproduktet og beskæftigelsen, men forringe betalingsbalancen. Effekten på produktion og beskæftigelse mindskes, efterhånden som den øgede beskæftigelse giver sig udslag i løn- og prisstigninger, der også forringer konkurrenceevnen, hvorved eksporten mindskes, og importen forøges.

De væsentligste varige effekter af en finanspolitisk lempelse vil være en stadigt stigende offentlig gæld, et højere pris- og lønniveau og en stadigt voksende udlandsgæld.

Styrken af den kortsigtede virkning på efterspørgslen som følge af en ændring i det offentliges indtægter eller udgifter afhænger af importandelen, opsparingskvoten og rente- og valutakurseffekten. Importandelen varierer mellem forskellige kategorier af offentlige udgifter. Et givet beløb, som anvendes til ansættelse af personale i den offentlige sektor, har fx en større effekt på den indenlandske beskæftigelse, end hvis det samme beløb anvendes til indkøb af materialer og udstyr. Det større importindhold i materialer og udstyr skyldes, at en del importeres direkte, og at dansk produktion af materialer og udstyr vil medføre import af råvarer og halvfabrikata. I begge tilfælde er konsekvensen, at en del af finanspolitikkens effekt på produktion og beskæftigelse fremkommer i udlandet i stedet for i indlandet.