finanspolitik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

finanspolitik, offentlige finanser anvendt som instrument i den økonomiske politik. Finanspolitikkens formål er at stabilisere økonomien, så konjunktursvingningerne mindskes. Der sondres mellem aktiv finanspolitik, som i en given situation tilrettelægges for at nå bestemte mål, og automatiske finanspolitiske virkninger, som fremkommer ved, at de offentlige udgifter og indtægter er konjunkturfølsomme. Økonomien stabiliseres således til en vis grad automatisk ved, at de offentlige finanser forringes under en konjunkturnedgang og forbedres under en konjunkturopgang.

Mulighederne for at føre finanspolitik hænger sammen med, at det offentlige gennem sine udgifts- og indtægtsdispositioner påvirker den samlede efterspørgsel i samfundet. En stigning i de offentlige udgifter eller en nedsættelse af skatterne forøger den samlede efterspørgsel (ekspansiv finanspolitik), mens offentlige besparelser eller skatteforhøjelser reducerer efterspørgslen (kontraktiv finanspolitik).

Ekspansiv finanspolitik vil på kort sigt øge bruttonationalproduktet og beskæftigelsen, men forringe betalingsbalancen. Effekten på produktion og beskæftigelse mindskes, efterhånden som den øgede beskæftigelse giver sig udslag i løn- og prisstigninger, der også forringer konkurrenceevnen, hvorved eksporten mindskes, og importen forøges.

De væsentligste varige effekter af en finanspolitisk lempelse vil være en stadigt stigende offentlig gæld, et højere pris- og lønniveau og en stadigt voksende udlandsgæld.

Styrken af den kortsigtede virkning på efterspørgslen som følge af en ændring i det offentliges indtægter eller udgifter afhænger af importandelen, opsparingskvoten og rente- og valutakurseffekten. Importandelen varierer mellem forskellige kategorier af offentlige udgifter. Et givet beløb, som anvendes til ansættelse af personale i den offentlige sektor, har fx en større effekt på den indenlandske beskæftigelse, end hvis det samme beløb anvendes til indkøb af materialer og udstyr. Det større importindhold i materialer og udstyr skyldes, at en del importeres direkte, og at dansk produktion af materialer og udstyr vil medføre import af råvarer og halvfabrikata. I begge tilfælde er konsekvensen, at en del af finanspolitikkens effekt på produktion og beskæftigelse fremkommer i udlandet i stedet for i indlandet.

Opsparingskvoten

Opsparingskvoten, dvs. den andel af indkomsten, der opspares, er almindeligvis størst blandt personer, hvis indkomst er høj. Effekten af finanspolitikken på forbrug og dermed på produktion og beskæftigelse er større, jo mindre del af en indkomstfremgang der spares op. Forskellige typer af skatter og indkomstoverførsler påvirker forskellige befolkningsgruppers indkomst og indvirker derfor ikke ens på opsparing, forbrug og produktion.

Rente- og valutakurseffekten

Rente og valutakurseffekten afhænger af, hvordan det offentlige finansierer de øgede udgifter eller tilpasser sig de lavere indtægter, samt af, hvordan penge- og valutakurspolitikken tilpasses den ændrede efterspørgsel. Hvis det offentlige finansierer underskud ved låntagning, fx gennem udstedelse af statsobligationer, vil ekspansiv finanspolitik medføre en højere rente. Derved mindskes investeringerne, og beskæftigelsesfremgangen reduceres. I et lille land med en åben økonomi og fast valutakurs bliver denne effekt dog formindsket, især efter at der er sket en fuldstændig liberalisering af de internationale kapitalmarkeder. Med fleksibel valutakurs kan øget kapitalimport til gengæld medføre en styrkelse af valutaen, en revaluering, som forringer konkurrenceevnen og derved hæmmer eksporten og øger importen. I sådanne tilfælde begrænses den ekspansive finanspolitiks positive effekt på den samlede efterspørgsel efter indenlandsk producerede varer og tjenester derfor ligesom ved rentestigninger. Se også pengepolitik og statsgæld.

Hvor stor en del af efterspørgselsvirkningen, der allerede på kort sigt neutraliseres af import, opsparing og rente- og valutakurseffekt, kan desuden afhænge af, om finanspolitikken i en given situation skaber bestemte forventninger hos forbrugere, virksomheder samt på finans- og valutamarkederne. Forbrugerne vil således have en tilskyndelse til at opspare en del af en skattelettelse, hvis de forventer, at den snart vil blive afløst af en skattestigning. Virksomhederne vil tilsvarende have en mindre tilskyndelse til at udvide produktionen, hvis forbrugsfremgangen er skabt af en forventet kortvarig skattelettelse. I så fald vil en større del af efterspørgslen komme til at gå til import end ved en lempelse, der forventes opretholdt igennem længere tid. Omvendt vil en lempelse af finanspolitikken kunne bevirke en større rentestigning end normalt, hvis der opstår forventning om højere inflation.

Pris- og lønstigninger vil efterhånden helt fortrænge produktions- og beskæftigelseseffekterne. Dette sker hurtigt, hvis ledigheden er lille. Hvis ledigheden derimod er unormalt høj, dvs. at der ud over strukturarbejdsløshed tillige er konjunkturarbejdsløshed, kan effekten på lønningerne derimod slå relativt langsomt igennem. Uanset arbejdsløshedens størrelse kan effekten komme hurtigere, hvis arbejdsmarkedet opfatter lempelsen som et signal om, at regering og Folketing ved udformningen af finanspolitikken fremover vil lægge mere vægt på de kortsigtede beskæftigelseseffekter end på de langsigtede inflations- og gældsaspekter.

Udvikling

Brugen af finanspolitik som middel til at stabilisere økonomien og modgå konjunktursvingninger forbindes først og fremmest med den britiske økonom John Maynard Keynes. Keynes argumenterede for, at den verdensomspændende økonomiske krise i 1930'erne skyldtes utilstrækkelig efterspørgsel, som kunne være afhjulpet gennem ekspansiv penge- og finanspolitik. Også i Danmark begyndte økonomer i 1930'erne og 1940'erne at beskæftige sig med finanspolitik som stabiliseringsinstrument. Efter 2. Verdenskrig var der i en periode både blandt økonomer og politikere stor tiltro til mulighederne for gennem aktiv finans- og pengepolitik at sikre stabil vækst og beskæftigelse.

Stort set samtidig med, at de fleste økonomier i den vestlige verden løb ind i tiltagende inflationsproblemer i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, fik andre økonomiske skoler et gennembrud. De monetaristiske og nyklassiske skoler anerkender ikke mulighederne for aktiv stabiliseringspolitik. Nyklassikernes hovedindvending mod aktiv finanspolitik er, at effekten på priser og lønninger pga. forventninger (se rationelle forventninger) slår så hurtigt igennem, at der ikke opnås nogen nævneværdig effekt på produktion og beskæftigelse.

I Danmark anvendes de makroøkonometriske modeller ADAM og SMEC til at analysere den økonomiske udvikling og den økonomiske politik. I disse modeller (1995-udgaverne) varer finanspolitikkens effekt på produktion og beskæftigelse i en årrække, men styrken aftager med årene, efterhånden som effekten på priser og lønninger bliver kraftigere.

I nyere tid har finanspolitikken da også været brugt aktivt i Danmark i form af større økonomiske indgreb. I midten af 1970'erne, da arbejdsløsheden satte ind, blev finanspolitikken lempet betydeligt. I de følgende år gennemførtes en række stramninger, ofte betegnet som buketter eller pakker, for at få bremset den stadigt voksende gæld til udlandet. I 1980'erne gennemførtes to større stramninger, dels i 1982/83 med indførelsen af en realrenteafgift, dels i 1986/87 med en kraftig forhøjelse af energiafgifterne og en skattereform. I 1993/94, da der var opnået et betydeligt overskud på betalingsbalancen, mens ledigheden fortsat voksede, gennemførtes på ny en betydelig lempelse, bl.a. i form af en ny skattereform, der sænkede indkomstskatten. Samtidig indførtes offentligt finansierede orlovsordninger til uddannelse og børnepasning.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/06/2014
Ekspert
JeJe
Oprindelig forfatter
JøSØn
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki