opgavefordeling mellem stat og kommuner, Folketingets fastlæggelse af, hvilke opgaver amter og kommuner skal varetage. Enten stilles der i lovgivningen en række krav om amternes eller kommunernes måde at udføre opgaverne på, eller også fastlægger ministeren efterfølgende opgavens indhold med hjemmel i loven. Opgavefordelingen har i det væsentlige ligget fast siden 1700-t., og flytning af opgaver mellem stat, amter og kommuner er sjældne. Der blev dog efter kommunalreformen i 1970 udlagt visse opgaver fra staten til amterne (bl.a. de statslige sygehuse, særforsorgen og gymnasierne). Nærhedshensynet peger i retning af at udlægge flere opgaver til kommunerne, men de mindste kommuner har ikke været fundet i stand til at varetage og finansiere de mere komplicerede opgaver (bæredygtighedshensynet). Opgavefordeling må ikke forveksles med byrdefordeling, som vedrører, hvem der skal betale.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki