løn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

løn, (oldn. laun, af en indoeur. rod med bet. 'få, nyde'), den modydelse, en person modtager som betaling for at yde et stykke arbejde. På en stigende del af det private arbejdsmarked består lønsystemet af en basisløn suppleret med funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. Funktionsløn er tillæg for opgaver, der er knyttet til stillingen, fx leder- og specialiststillinger. Kvalifikationsløn er tillæg for en medarbejders dygtighed på områder, som har særlig betydning for opfyldelse af virksomhedens mål. Det kan være tillæg, der ydes på grundlag af medarbejderens faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen og balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked. Resultatløn er tillæg, som gives i det omfang, medarbejderen eller grupper af medarbejdere når nogle på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål; i fx fremstillingsvirksomheder kan det være mål for produktkvalitet, gennemløbstid, leveringssikkerhed, stykomkostninger og driftsikkerhed. Dette lønsystem er et mere individualiseret belønningssystem, der har til formål at øge såvel kvalitet som effektivitet. Lønsystemet fik ved overenskomstforhandlingerne i 1997 tillige virkning for store områder blandt de offentligt ansatte. Det betød samtidig en svækkelse af anciennitetsprincippet, således at anciennitetstillæggene vil udgøre en mindre del af lønnen. Se lokalløn.

Tidligere lønsystemer på det manuelle private arbejdsmarked, dvs. blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, skelnede mellem tidløn og akkordløn samt mellem normalløn og minimalløn. Ved tidløn forstås en bestemt betaling pr. arbejdstime, og ved akkordløn en betaling i forhold til det producerede, evt. med en vis basisløn. Resultatløn, der anvendes i dag, er et bredere begreb end akkordløn. Ved minimallønssystemet blev der i overenskomsten alene fastsat en basisløn, minimallønnen, hvorefter den faktiske løn blev forhandlet lokalt i form af en række tillæg til minimallønnen. I normallønssystemet, der var mest udbredt blandt ufaglærte, blev lønnen fastsat direkte i overenskomsten uden mulighed for at forhandle løn i overenskomstperioden.

Der skelnes mellem direkte og øvrige løn- eller arbejdsomkostninger. Førstnævnte er den løn, som virksomheden betaler til den ansatte. De øvrige lønomkostninger er afledede arbejdsmarkedsbidrag i form af bl.a. bidrag til offentlige kasser og lovpligtige omkostninger, som dog i Danmark er meget beskedne. Hovedårsagen hertil er, at de fleste andre lande opkræver bidragene til de sociale fonde hos arbejdsgiverne og ikke over de almindelige skatter, som det sker i Danmark.

Der skelnes mellem lønmæssig og ikke-lønmæssig aflønning. Sidstnævnte er frynsegoder, som er ikke-kontante økonomiske fordele, der ud over lønnen følger med en stilling. Det kan være fri bil, fri telefon eller fri bolig.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
JBS-S
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki