• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bankvæsen

Oprindelige forfattere JEbb og NCN Seneste forfatter Redaktionen

bankvæsen, pengeinstitutter, dvs. banker, sparekasser og andelskasser med aktivitetsområde.

Kerneaktiviteten i bankvæsen består i at modtage overskudslikviditet på indlåns- eller opsparingskonti fra personer og virksomheder og at udlåne disse midler til andre personer og virksomheder, som har vilje og evne til at tilbagebetale det lånte.

Banker og sparekasser drives kommercielt på markedsvilkår. I takt med den økonomiske og teknologiske udvikling er der endvidere opstået behov for fx betalingsformidling, garantistillelse, forvaltning og valutaveksling. Det moderne bankvæsens mangeartede funktioner kan i store træk beskrives som kapitalformidling, betalingsformidling og rådgivning.

Alle borgere berøres af bankvæsenets aktiviteter. Hvis betalingsformidlingen svigter, vil samfundet gå i stå. Endvidere er formidlingen af kapital til virksomheder og husholdninger nødvendig, for at de kan fungere.

Pengeinstitutterne deltager ligeledes i opbygningen af et privat alderdomsforsørgelsessystem (etableringen af forskellige pensionsopsparingsordninger) samt i indskydergarantiordningen, som i alt væsentligt sikrer husholdningernes opsparing ved pengeinstitutternes evt. økonomiske vanskeligheder.

Der har ved tilrettelæggelsen af dansk økonomisk politik indtil 1980'erne eksisteret en mangeårig tradition for at anvende bankvæsenet og den øvrige finansielle sektor til påvirkning af konjunkturudviklingen. Likviditeten, renteniveauet samt kreditgivningens omfang og art blev forsøgt reguleret vha. den førte pengepolitik.

I løbet af 1980'erne blev kapitalmarkedet liberaliseret, og restriktionerne på kapitalbevægelser over grænserne blev fjernet. Dette har i betydelig grad indsnævret mulighederne for at føre en selvstændig national pengepolitik.

Par til samtale med bankrådgiver.

Par til samtale med bankrådgiver.

Hovedvægten i den resterende pengepolitiske regulering er i stigende grad lagt på anvendelsen af såkaldte markedsorienterede instrumenter, fx lån til pengeinstitutterne, pengemarkedsintervention og genkøbsforretninger af værdipapirer. Kvantitative og selektive indgreb over for banksektoren anvendes i langt mindre grad end tidligere.

Normalt sondres der mellem retail banking og investment banking. Borgerne møder retail banking i bankfilialernes åbningstider, hvor først og fremmest de private kunders ind- og udlån samt betalinger formidles.

Investment banking vedrører især større virksomheders finansiering, herunder aktieemissioner og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner, fx i form af fusioner og virksomhedsovertagelser.

Centralbanker som fx Danmarks Nationalbank har derimod en ganske anden samfundsøkonomisk rolle, bl.a. det overordnede ansvar for de enkelte landes pengepolitik.

Strukturtilpasning

Bankvæsenet i Danmark bestod ultimo 1993 af i alt 212 registrerede banker og sparekasser. Hertil kom yderligere otte filialer af udenlandske pengeinstitutter. Kun 112 pengeinstitutter havde en balance på 100 mio. kr. og derover. Ud over banker og sparekasser fandtes et begrænset antal meget små selvstændige andelskasser, drevet som lokale foreninger ... Læs mere om strukturtilpasning.

Forskelle mellem banker og sparekasser

Bankers og sparekassers virksomhedsområde er ikke begrænset af lovgivningsmæssige barrierer for, hvilke aktiviteter de har lov til at udøve. Det har imidlertid ikke altid været sådan. Indtil 1975 sondredes i lovgivningen skarpt mellem bankvirksomhed og sparekassevirksomhed ... Læs mere om forskelle mellem banker og sparekasser.

Brancheglidning

Pengeinstitutterne har i lighed med den øvrige finansielle sektor traditionelt været undergivet ganske betydelige begrænsninger, mht. hvilke aktiviteter de måtte beskæftige sig med. De enkelte finansielle virksomheder skulle traditionelt koncentrere sig om enten livsforsikrings-, skadesforsikrings-, realkredit- eller pengeinstitutvirksomhed Læs mere om brancheglidning.

EU-harmonisering

Udviklingen i den danske regulering af bankvæsenet, herunder også udviskningen af den formelle sondring mellem sparekasser og banker, kan ses som et eksempel på tilpasning til EU-regler på området ... Læs mere om EU-harmonisering.

Historie

Bankforretninger udførtes allerede i oldtidens samfund, men fik først større betydning i senmiddelalderens Italien, bl.a. da der i 1407 blev oprettet en offentlig bank i Genova ... Læs mere om bankvæsenets historie.

Dansk bankvæsen

I Danmark var den første bank Kurantbanken fra 1736. Den var seddeludstedende og lånte især ud til københavnske købmænd og staten. Som led i en pengevæsensreform blev den i 1791 suppleret med en anden seddeludstedende bank, kaldet Den Dansk-Norske Speciesbank, som dog aldrig fik større betydning ... Læs mere om dansk bankvæsen.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse