Danmarks Skibskreditfond

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmarks Skibskreditfond, fra 2005 Danmarks Skibskredit A/S, opr. selvejende institution, oprettet ved lov i 1961 med det formål gennem udlånsvirksomhed at finansiere nybygning og ombygning af skibe for danske ejere på danske eller udenlandske værfter. Endvidere finansierer fonden køb af skibe til indregistrering i Danmark samt danske ejeres salg af skibe til udlandet. Fonden er underkastet tilsyn af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Egenkapitalen består dels af garantikapital, der er tegnet af Danmarks Nationalbank, danske rederier og værfter samt pengeinstitutter og forsikringsselskaber, dels af fondens reserver.

Fonden udsteder nominalobligationer og indeksobligationer, som optages til notering på Københavns Fondsbørs, og lånene ydes som serielån. Frem til 1993 subsidieredes långivningen ved, at Danmarks Nationalbank overtog nyudstedte Skibskreditfondobligationer til pari. Fra 1993 har fonden tilbudt både obligationslån på almindelige markedsvilkår og, når særlige betingelser er opfyldt, kontantlån med rentestøtte. Lån med rentestøtte kan kun ydes, når et projekt opfylder en række OECD- eller EU-forudsætninger. Fonden har i et vist omfang ydet dollarlån. I 2005 blev fonden omdannet til et aktieselskab med navnet Danmarks Skibskredit A/S. Selskabet havde i 2005 en samlet balance på 62,5 mia. kr. med et udlån på 37,2 mia. kr. og en egenkapital på 9,0 mia. kr.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
guan
Oprindelige forfattere
MBal
29/01/2009
OWD
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki