Finanskrisen

Finanskrisen, krise i det internationale finanssystem, der begyndte i 2007, og som af mange økonomer er blevet karakteriseret som den værste krise siden Verdenskrisen i 1930'erne.

Begyndelsen af 2000-t. havde i Vesten været præget af økonomisk højkonjunktur, i høj grad drevet af stigende ejendomspriser, ikke mindst i USA, som igen blev næret af bankernes villighed til at låne penge ud med høj risiko.

Bankernes udlånspolitik var præget af den deregulering af finansmarkederne, som havde fundet sted siden 1980'erne. Efterhånden blev et større antal låntagere imidlertid ude stand til at tilbagebetale deres lån; antallet af tvangsauktioner gik i vejret, og ejendomspriserne begyndte at falde.

I 2007 måtte den britiske bank Northern Rock nationaliseres for at undgå en kollaps. I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det sendte chokbølger gennem finansverdenen, og en række andre finansinstitutioner gik enten ned eller måtte reddes af regeringerne med rekordstore hjælpepakker, såkaldte "bailouts".

Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i 2009. Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart.

Gældskrisen, som har ramt flere sydeuropæiske lande, USA m.fl., kan ses som en følge af finanskrisen, herunder behovet for statslig finansiel støtte til banksektoren. Men dertil kom øgede offentlige udgifter og færre indtægter i forlængelse af krisen.

En type af reaktion på krisen bestod i, at man blev mere kritisk over for de neoliberalistiske økonomiske teorier, og at keynesianismen atter kom i fokus som en løsningsmodel. Alene i sidste kvartal i 2008 opkøbte de amerikanske og europæiske centralbanker for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat. Der er uenighed om graden af offentlig intervention i relation til konsekvenserne af økonomiske kriser.

Hjælpepakkerne var kontroversielle, idet mange vurderede, at der ikke var blevet gennemført tilstrækkelige politiske reformer, der skulle forhindre finansinstitutionerne i at falde tilbage til den praksis, der havde ført til krisen.

I USA førte hjælpepakkerne til, at Tea Party-bevægelsen, der var afvisende over for statslig indblanding i økonomien, blev etableret i 2009, og på længere sigt til at Occupy Wall Street-bevægelsen, som indledte sine protester mod finansverdenen og den økonomiske ulighed, fik en betydelig tilslutning i 2011. Globale økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk indvirkning på de fleste landes økonomier.