• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sveriges Riksbank

Oprindelig forfatter NThy Seneste forfatter Redaktionen

Sveriges Riksbank, den svenske centralbank og verdens ældste, oprettet i 1668 som Riksens ständers bank; det nuværende navn er fra 1866. Et unikt træk ved banken var, at den direkte var underlagt Riksdagen som en beskyttelse mod ikke blot private interesser, men også regeringsindblanding. Riksbanken fik i 1897 eneret på pengeudstedelsen.

Indtil 1999 udpegede Riksdagen repræsentanter til bankens ledelse, men den ligner nu andre europæiske centralbanker mht. uafhængighed af det politiske system. Efter at den svenske krone i 1992 måtte opgive tilknytningen til europæiske valutaer, har Riksbanken med held styret efter et bestemt mål for inflationen.

Sveriges Riksbanks hjemmeside