ulande

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ung kvinde med sit barn på et hospital i Kenya 2011. Kenya er et af de lande, som Danmark gennem årene traditionelt har støttet med ulandshjælp.

ulande, udviklingslande, de fattigere lande i verden eller lande, der befinder sig på tidlige stadier af en udviklingsproces.

Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer.

Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til BNP; FN har fx en særlig gruppe af mindst udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen.

Tidligere benyttedes termen underudviklede lande; udvikling blev her set som en ændring fra en fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et i-land, se udviklingsteorier. I takt med at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i sociokulturelle faktorer.

FN's udviklingsorganisation, UNDP, har opstillet en liste over lande baseret på graden af menneskelig udvikling målt som kombinationen af økonomisk købekraft pr. indbygger, forventet levealder og uddannelsesniveau, se Human Development Index. Hermed illustreres, at der er en glidende skala fra de dårligst stillede lande til de bedst stillede, og at fattigdom ikke alene er en økonomisk vurdering.

Ændringer i ulandenes situation

Ulandsbegrebet blev oprindelig anvendt om landene i Asien, Sydamerika og Afrika. Siden 1970'erne er der dog sket betydelige ændringer i dette forhold. En række af de asiatiske lande har således på trods af en kort økonomisk krise i slutningen af 1990'erne formået at opretholde en meget høj økonomisk vækst. Disse lande omtales i dag ofte som NIC-lande (Newly Industrialized Countries). De sydamerikanske lande har i samme periode differentieret sig betydeligt, således at lande som Chile og Argentina nærmer sig NIC-niveau, mens fx Bolivia og Ecuador stadig er meget fattige. Afrika er samlet set det kontinent, hvor der er sket færrest positive økonomiske ændringer; tværtimod er mange lande blevet endnu fattigere og befinder sig endnu mere udpræget i en ond cirkel, hvor bl.a. afbetaling på lån, overudnyttelse af naturens resurser og korrupte ledere har betydet en forværring af deres situation.

Den meget uensartede udvikling i ulandene gør det mindre meningsfuldt i dag at tale om disse lande som en gruppe. Den globalisering af økonomien, som har præget sidste del af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t., har kun haft en positiv økonomisk effekt på de lande, der i forvejen var præget af stigende vækst. De fleste lande har derimod haft stagnation eller ligefrem tilbagegang. Hårdest ramt er mange lande i Afrika, hvor forskellige kombinationer af krige, naturkatastrofer og epidemiske sygdomme har skabt store problemer. Flere steder er staten reelt brudt sammen; i andre lande hæmmes økonomiske og sociale fremskridt af dårlig og korrupt regeringsførelse. Den menneskelige udvikling er i store dele af Afrika, foruden i fattige lande i Caribien og andre regioner, sat tilbage, bl.a som følge af spredningen af hiv/aids. Den forventede levetid er således drastisk reduceret i landene i det sydlige og østlige Afrika. Det skønnes, at middellevetiden i Botswana er reduceret med 34 år som følge af hiv/aids; den tilsvarende reduktion for Sydafrika er 19 år. Økonomiske og sociale tilbageslag er ikke kun forekommet i Afrika. Også nogle af de bedrestillede lande som Argentina er blevet hårdt ramt af økonomisk krise. De tidligere kriseramte lande i Øst- og SØ-Asien, med undtagelse af Indonesien, ser derimod ud til at være kommet på fode igen. 

Bistandpolitik

I bistandspolitisk praksis anvendes i dag økonomiske kriterier baseret på BNI (bruttonationalindkomst) pr. indbygger for vurdering af et lands fattigdom. Forskellige internationale organisationer anvender dog forskellige grænser for ydelse af lån, og de enkelte donorlande har forskellige kriterier for, hvornår de vil yde bistand til et land.

Danmark har med enkelte undtagelser som Egypten valgt kun at yde til de absolut fattigste blandt ulandene. Andre lande, fx USA, yder støtte efter mere storpolitiske kriterier; fx udbetales meget store beløb til Israel, der ikke regnes for et uland af andre lande.

Økonomiske reformer

Den internationale økonomiske recession, der opstod i kølvandet på den anden internationale oliekrise i 1979-80, ramte mange ulande, specielt i Afrika, hårdt ... Læs mere om økonomiske reformer

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ung kvinde med sit barn på et hospital i Kenya 2011. Kenya er et af de lande, som Danmark gennem årene traditionelt har støttet med ulandshjælp.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
26/11/2014
H-HH
13/01/2014
Redaktionen
31/08/2011
Oprindelige forfattere
H-HH
02/02/2009
JMart
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki