Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt. Den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop underskriver ikke-angrebspagten, Molotov-von Ribbentrop-pagten, den 23.8.1939 i Moskva. Bagved ses den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotow og Josef Stalin (tv.). En uge senere gik tyske tropper ind i Polen, og 2. Verdenskrig var en kendsgerning.

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen, underskrevet 23.8.1939 i Moskva. Parterne forpligtede sig heri til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Aftalen gav Tyskland frie hænder til at angribe Polen, hvilket skete 1.9.1939. Parterne indgik tillige en hemmelig tillægsprotokol, der opdelte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk indflydelsessfære; den gjorde Finland, de baltiske lande, Bessarabien og det østlige Polen til sovjetisk interesseområde, mens det øvrige Polen skulle være tysk. Tillægsprotokollens eksistens blev benægtet af Sovjetunionen frem til 1991. Pagten blev annulleret med Tysklands angreb på Sovjetunionen 22.6.1941. Hermed opstod den tofrontskrig som den tyske generalstab frygtede.

Pagten medførte i praksis bl.a., at medlemmer af de kommunistiske partier ikke blev forfulgt i de tyskbesatte lande - fx Danmark - før efter Tysklands angreb på Sovjetunionen. Til gengæld tvang aftalen også kommunisterne i disse områder til at forholde sig neutrale i konflikten.

På 50-årsdagen for indgåelsen af Ikke-angrebspagten, den 23.8.1989 kl. 19 lokal tid, dannede over 2 mio. demonstranter, som i 15 minutter holdt hinanden i hånden, en 600 km lang menneskekæde gennem alle tre baltiske lande fra Tallinn via Riga til Vilnius i protest mod den sovjetiske annektering af landene. Demonstrationen er indskrevet i UNESCO's minderegister over begivenheder af global betydning (2009).

Litteratur: A.J.P. Taylor: The Origins of The Second World War (1961).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt. Den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop underskriver ikke-angrebspagten, Molotov-von Ribbentrop-pagten, den 23.8.1939 i Moskva. Bagved ses den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotow og Josef Stalin (tv.). En uge senere gik tyske tropper ind i Polen, og 2. Verdenskrig var en kendsgerning.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/09/2012
Ove Hermansen
24/08/2009
Fennoscandia
23/08/2009
Oprindelige forfattere
GP
02/02/2009
KCLa
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki