Slaget ved Stalingrad

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Slaget ved Stalingrad. Tilfangetagne tyske soldater ved Stalingrad, januar 1943.

Slaget ved Stalingrad, slag under 2. Verdenskrig mellem på den ene side tyske styrker samt tyskallierede enheder fra Ungarn, Rumænien og Italien og på den anden side sovjetiske styrker ved det nuværende Volgograd.

Stalingrad blev i eftersommeren 1942 angrebet af den tyske 6. Armé under ledelse af generaloberst Friedrich Paulus. Den 21. august krydsedes floden Don, og man var nu kun 75 km fra byen. På samme tid forvandlede voldsomme flybombardementer byen til en ruinhob, hvilket senere skulle vise sig at gøre bykernen utilgængelig for tyske panserstyrker.

I slutningen af september nåede tyskerne Volga på begge sider af byen og trængte ind i dens vestlige del. Russerne forskansede sig i ruindyngerne samt i den vestlige flodbreds brinker, og det viste sig umuligt definitivt at tilintetgøre disse. 

De sovjetiske styrker iværksatte 19.11.1942 et modangreb, Operation Uranus, mod de dårligt udstyrede rumænske styrker nord for byen, og dagen efter også et mod de rumænske styrker syd for byen. Disse skulle have sikret de tyske styrkers flanker, men blev omgående rendt over ende. Allerede den 23/11 lykkedes det russerne at indeslutte 6. Armé, bestående af 300.000 tyske tropper og deres allierede, i en ca. 50 km lang og 25 km bred lomme.

Adolf Hitler omdøbte derpå byen til Festung Stalingrad, men afviste enhver anmodning om at give hæren tilladelse til at kæmpe sig ud. Rigsmarskal Hermann Göring garanterede Hitler trods sine fagfolks modstand, at Luftwaffes transportfly ville være i stand til at forsyne de indesluttede med mindst 500 tons forsyninger daglig (i gennemsnit). 

Efter kampene var forbi, viste det sig kun at have været 95 tons dagligt med en pris af 500 mistede transportfly, hvilket resulterede i hungersnød og mangel på ammunition. Dog lykkedes det at flyve ca. 30.000 sårede ud fra lommen.

Feltmarskal Erich von Mansteins forsøg på i sidste halvdel af december med 4. panserarmé at etablere en korridor ind til de belejrede mislykkedes, hvorved den sidste mulighed for at overleve forsvandt. Lommen blev presset stadig mere sammen, og da tyskerne afslog at overgive sig, indledtes det endelige sovjetiske angreb 10.1.43.

Den 31/1 var lommen splittet op, og den sydlige del overgav sig. Hitler prøvede i sidste øjeblik at formå Paulus til at begå selvmord ved at udnævne ham til feltmarskal, men Paulus foretrak dog at overgive sig sammen med sine 90.000 overlevende tyske og allierede tropper, hvoraf halvdelen var sårede og ude af stand til at klare en march østpå. Den 2/2 ophørte den sidste modstand.

Kampene havde da kostet tyskerne 180.000 mand. Kun 5000 af de tyske soldater, der havde overgivet sig, overlevede krigsfangenskabet; de sidste vendte hjem i 1955. I alt vurderes det, at 1,7-2 mio. omkom. Slaget ved Stalingrad kom til at stå som et af de afgørende vendepunkter i Europa under 2. Verdenskrig. Læs mere om 2. Verdenskrig.

 

Litteratur og film anbefalet af andre brugere
Antony Beevor: Stalingrad (1998, da. 2000). Joachim Wieder & Heinrich Graf von Einsiedel: Stalingrad - Memories and Reassessments (1993). Romanerne: Theodor Plivier: Stalingrad (1948, da. 1969). Heinrich Gerlach: Die verratene Armee (1957, da. Dødsdømt Armé, 1984). Spillefilmene: Stalingrad (1993) og Enemy at the Gates (2001).

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Slaget ved Stalingrad. Tilfangetagne tyske soldater ved Stalingrad, januar 1943.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/01/2014
Ove Hermansen
12/08/2009
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
KGHH
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki