Jellingmonumenterne

© CDanmark

Harald 1. Blåtand rejste den store Jellingsten ca. 965 til minde om sine forældre, kong Gorm den Gamle og dronning Thyra. Indskriften på stenen lyder: Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Jellingmonumenterne, nogle af Danmarks betydeligste mindesmærker fra vikingetiden, som findes på og ved kirkegården i Jelling. Flere af disse har med sikkerhed tilknytning til kong Harald 1. Blåtand og til hans far, kong Gorm den Gamle, og moderen, dronning Thyra.

De arkæologiske undersøgelser indledtes af Oldsagskommissionen 1820-21. Frederik 7. videreførte arbejdet 1861, og Nationalmuseet har foretaget omfattende undersøgelser i perioder siden 1940'erne.

Jellingmonumenterne som helhed - herunder også Jelling Kirke - blev i 1994 som det første danske emne optaget på UNESCO-konventionens verdensarvliste.

Ældst af Jellingmonumenterne er fragmenterne af et bautastensanlæg, formentlig en storstilet skibssætning, og den såkaldte lille Jellingsten, rejst af kong Gorm. Af de to keglestubformede høje, Nordhøjen og Sydhøjen, der er opført af græstørv, er Nordhøjen ældst. Med diametre på næsten 70 m er de langt de største oldtidshøje i Danmark.

Nordhøjen er opført over et stort tømret gravkammer af egetræ. I forbindelse med et indbrud er kammeret på det nærmeste blevet tømt. Den døde og formentlig dele af gravens udstyr blev efter alt at dømme bragt andetstedshen, mens noget af udstyret blev efterladt i indbrudshullets jordfyld. Dendrokronologiske dateringer viser, at gravhøjen opførtes ca. 958-59, og det er muligt, at kong Gorm var gravlagt i højen.

I Sydhøjen, under hvilken de væsentligste dele af det ovennævnte bautastensanlæg er bevaret, er der ikke fundet nogen grav. Dendrokronologiske dateringer tyder på, at højen stod under opførelse i 970'erne.

Formentlig relativt kort tid efter kristendommens indførelse ca. 965 opførtes en trækirke umiddelbart syd for Nordhøjen. Dens spor findes under den nuværende frådstenskirke. Den usædvanlig store trækirke blev formentlig bygget af kong Harald, der ved kirkens sydside opstillede det store monument for sig selv, sine forældre og for kristendommens indførelse, som kaldes den store Jellingsten. Formentlig skal høje og runesten opfattes som led i et og samme monument.

Trækirken blev opført som et mausoleum. Samtidig med at kirken blev opført, overførtes fra en grav de jordiske rester af en midaldrende mand til et gravkammer i kirken. Da det omtalte indbrud i Nordhøjen kan have fundet sted så tidligt som umiddelbart efter kristendommens indførelse, kan det ikke udelukkes, at dets baggrund er, at kong Harald har flyttet sin far fra højen til kirken.

Udgravninger i begyndelsen af 2000-t., især siden 2007, har afdækket rester efter bygninger og af fire hegn af tykke træpæle; hegnene er hver 359 m lange og har dannet en ca. 3 m høj palisade rundt om et stort område. Inde i dette område er der afdækket spor efter fire bygninger. Bygninger og palisadehegn stammer antagelig alle fra vikingetiden og kan tolkes som et kongeligt borganlæg. Efter Harald Blåtands tid synes anlægget ikke at være blevet vedligeholdt.