Jellingmonumenterne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Harald 1. Blåtand rejste den store Jellingsten ca. 965 til minde om sine forældre, kong Gorm den Gamle og dronning Thyra. Indskriften på stenen lyder: Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Jellingmonumenterne, nogle af Danmarks betydeligste mindesmærker fra vikingetiden, som findes på og ved kirkegården i Jelling. Flere af disse har med sikkerhed tilknytning til kong Harald 1. Blåtand og til hans far, kong Gorm den Gamle, og mor, dronning Thyra.

De arkæologiske undersøgelser indledtes af Oldsagskommissionen 1820-21. Frederik 7. videreførte arbejdet 1861, og Nationalmuseet har foretaget omfattende undersøgelser i perioder siden 1940'erne. Siden 2007 har et nyt storstilet forskningsprojekt bragt meget nyt for dagen.

Jellingmonumenterne som helhed — herunder også Jelling Kirke — blev i 1994 som det første danske emne optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Gorm den Gamle og Harald Blåtand bekendtgør på hver deres runesten, at de gjorde kumlerne (dvs. mindesmærkerne) i Jelling. Det er derfor et problem at fastslå, hvad de hver især er ansvarlig for.

Ældst af Jellingmonumenterne er fragmenterne af et bautastensanlæg, formentlig en storstilet skibssætning med en længde på mere end 350 m, og den såkaldte lille Jellingsten, rejst af kong Gorm. De må have været del af Gorms kumler for dronning Thyra. Af de to keglestubformede høje, Nordhøjen og Sydhøjen, der er opført af græstørv, er Nordhøjen ældst. Med diametre på næsten 70 m er de langt de største oldtidshøje i Danmark.

Nordhøjen er opført over et stort tømret gravkammer af egetræ. I forbindelse med et indbrud, som ikke kan dateres med sikkerhed, er kammeret på det nærmeste blevet tømt. Den døde og formentlig dele af gravens udstyr blev efter alt at dømme bragt andetsteds hen, mens noget af udstyret blev efterladt i indbrudshullets jordfyld. Dendrokronologiske dateringer viser, at højen opførtes ca. 958-59, og det er muligt, at kong Gorm var gravlagt i den — i så fald ved vi, hvornår han døde — men den kan også have været del af Gorms mindesmærke for Thyra.

I Sydhøjen, under hvilken væsentlige dele af det ovennævnte bautastensanlæg er bevaret, er der ikke fundet nogen grav. Dendrokronologiske dateringer tyder på, at højen stod under opførelse til helt hen imod år 1000. Den er formentlig, sammen med den store Jellingsten, del af Harald Blåtands omformning af sin fars kumler.

Et antal stolpehuller under den romanske frådstenskirkes skib er hidtil blevet tolket som rester af tre trækirker. Nye undersøgelser har imidlertid ført til opgivelse af denne tolkning. Stolpehullerne er sandsynligvis rester af almindelig bebyggelse. Den nuværende kirke har således ikke haft nogen forgænger af træ. Derimod er det konstateret, at den første stenkirke på stedet bestod af den nuværende kirkes kor, der fungerede som skib; det dertil knyttede kor blev formentlig sløjfet, da det nuværende skib blev tilføjet, og det oprindelige skib blev til kor.

Under gulvet i skibet er fundet en kammergrav indeholdende skelettet af en midaldrende mand. Han havde efter alt at dømme været begravet andetsteds først, og det var derfor en nærliggende antagelse, at han kunne være den person, som først var gravlagt i Nordhøjen og siden fjernet derfra. Tanken var, at han havde fået en posthum kristen begravelse ved at blive lagt i kammergraven, oven på hvilken der byggedes en stor trækirke. Nu er trækirken imidlertid opgivet af arkæologerne, og graven ligger med stor sandsynlighed uden for den ældste stenkirke, som tilmed er mere end et halvt århundrede yngre end Haralds tid. Der er altså ikke nogen forbindelse mellem grav og kirke. Graven kan være resten af en gravhøj, som blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af den første kirke eller dens udvidelse med det nuværende skib.

Udgravninger i begyndelsen af 2000-t., især siden 2007, har afdækket rester efter bygninger og af fire hegn af tykke træpæle; hegnene er hver 359 m lange og har dannet en ca. 3 m høj palisade rundt om et stort område. Inde i dette område er der afdækket spor efter fire bygninger. Bygninger og palisadehegn stammer antagelig alle fra vikingetiden — træ fra palisaden er i 2013 dendrokronologisk dateret til omkring 968 — og kan tolkes som et kongeligt borganlæg.

Det hævdes almindeligt, at Jelling mistede sin status allerede i Harald Blåtands tid, idet Harald flyttede rigets tyngdepunkt til Roskilde. Nu skal man imidlertid bemærke, at en af landets allerførste stenkirker rejstes i Jelling 1000-t., og at den snart blev udvidet med et nyt skib.

Jellingstenene

Både den store og den lille Jellingsten fik i 2011 en klimabestandig beskyttelse i form af montrer af tykt glas og bronze.

De to runesten fra 900-t. er rejst af Jellingkongerne, Gorm den Gamle og Harald 1. Blåtand. Det er uvist, hvor den lille Jellingsten, kong Gorms sten over hustruen Thyra, Danmarks pryd — tanmarkaR but — oprindelig var rejst, men fra 1630'erne har den stået ved siden af den store Jellingsten.

Kong Haralds store tresidede sten står på sin oprindelige plads midt mellem de to høje. Indskriften, "Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", står i vandrette linjer på én side og fortsætter med en linje nederst på de to andre sider, der er udsmykket med hhv. et dyr og en Kristusfigur. De to runeindskrifter spænder over religionsskiftet i Danmark.

Gorms sten er rejst før hans død i 958(?), Haralds sten mellem hans kristning af danerne og hans død senest i 987.

Den store Jellingsten, der sikkert var malet med stærke farver, betød med sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstilling et inspirerende nybrud.

En tredje runesten med en fragmentarisk indskrift, fundet i 1964, har ingen sammenhæng med kongestenene.

Både den store og den lille Jellingsten fik i 2011 en klimabestandig beskyttelse i form af montrer af tykt glas og bronze, udformet af Nobel Arkitekter. Indbygget lys fremhæver runeindskrifternes læselighed.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Både den store og den lille Jellingsten fik i 2011 en klimabestandig beskyttelse i form af montrer af tykt glas og bronze.

© Dette billede må du ...

Harald 1. Blåtand rejste den store Jellingsten ca. 965 til minde om sine forældre, kong Gorm den Gamle og dronning Thyra. Indskriften på stenen lyder: Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
05/09/2013
Redaktionen
02/09/2013
MHansen
31/08/2013
Ekspert
NL
Oprindelige forfattere
KnJK
31/01/2009
MSto
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki