hus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.Kr. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is.

Fra Danmark kendes de første regulære huse i form af langhuse m.m. fra yngre stenalder (ca. 3900-1700 f.Kr.).

Husbygning

I det følgende gives en oversigt over, hvordan og efter hvilke retningslinjer et dansk hus i den bestående bygningsmasse er opført, og hvilke materialer og konstruktionsprincipper der er anvendt... Læs videre om husbygning.

363845.801.png

Rekonstruktion af et typisk romersk atriumhus. Fra forhistorisk tid kendes i Middelhavsområdet adskillige hustyper, cirkulære eller ovale, bygget af træ eller fletværk. I træfattige områder bygge de man rektangulære huse af sten eller soltørret tegl og med flade tage. Husene kunne være fritstående eller samlet i grupper omkring åbne gårde.

Fra den minoiske kultur findes eksempler på huse i flere etager, mens den mykenske kultur udviklede et megaron, et kvadratisk hus med en foranstående (søjle)hal. Megarontypen findes helt ned i 600-500-t. f.Kr. og blev forbillede for de græske templer.

Fra 400-t. f.Kr. bestod det typiske græske hus af en åben gård med forskellige rum grupperet omkring den. Huset var meget lukket udadtil; gennem en smal portindgang kom man til gården. Det vigtigste rum var androm, et spiserum, hvor mandlige gæster blev beværtet. Kvinderne havde deres egen afdeling. Husene kunne have en øvre etage, og taget var normalt fladt.

I Italien skabtes allerede i etruskisk tid atriumhuset. Denne hustype kendes især fra Pompeji. Gennem en smal gang (fauces) med et rum på hver side kommer man ind i atrium. På begge sider af atriet ligger små soveværelser (cubicula) og vingerne (alae). For enden af atriet ligger spisestuen (triclinium eller cenaculum) og stadsstuen (tablinum). I hellenistisk tid tilføjedes under indflydelse fra Grækenland en peristylgård, ofte med soveværelser langs en af siderne, og for enden en spisestue (oecus). Huset havde desuden små rum til køkken og toilet. I kejsertiden var den almindelige hustype et lejehus i flere etager med butikker og foranliggende portikus i gadeplan, mens de øvre etager ofte havde balkoner.  MBend

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Underemner

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hus med murede vægge og træbjælkelag er et typisk eksempel på den ældre boligmasses konstruktioner udført som håndværk. Bjælkelag og tagværk er tildannet på en afbindingsplads på opsnøringer efter faste mållægter, som tømrer og murer i fællesskab har fremstillet inden byggeriets start. Vinduer, døre, snedkerinventar, trætrapper, kviste mv. er fremstillet på værksted efter mål taget på stedet.

© Dette billede må du ...

Hus. Rekonstruktion af et typisk romersk atriumhus. Fra forhistorisk tid kendes i Middelhavsområdet adskillige hustyper, cirkulære eller ovale, bygget af træ eller fletværk. I træfattige områder byggede man rektangulære huse af sten eller soltørret tegl og med flade tage. Husene kunne være fritstående eller samlet i grupper omkring åbne gårde. Fra den minoiske kultur findes eksempler på huse i flere etager, mens den mykenske kultur udviklede et megaron, et kvadratisk hus med en foranstående (søjle)hal. Megarontypen findes helt ned i 600-500-t. f.Kr. og blev forbillede for de græske templer. Fra 400-t. f.Kr. bestod det typiske græske hus af en åben gård med forskellige rum grupperet omkring den. Huset var meget lukket udadtil; gennem en smal portindgang kom man til gården. Det vigtigste rum var androm, et spiserum, hvor mandlige gæster blev beværtet. Kvinderne havde deres egen afdeling. Husene kunne have en øvre etage, og taget var normalt fladt. I Italien skabtes allerede i etruskisk tid atriumhuset. Denne hustype kendes især fra Pompeji. Gennem en smal gang (fauces) med et rum på hver side kommer man ind i atrium. På begge sider af atriet ligger små soveværelser (cubicula) og vingerne (alae). For enden af atriet ligger spisestuen (triclinium eller cenaculum) og stadsstuen (tablinum). I hellenistisk tid tilføjedes under indflydelse fra Grækenland en peristylgård, ofte med soveværelser langs en af siderne, og for enden en spisestue (oecus). Huset havde desuden små rum til køkken og toilet. I kejsertiden var den almindelige hustype et lejehus i flere etager med butikker og foranliggende portikus i gadeplan, mens de øvre etager ofte havde balkoner. MBend

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+268850.801.svg (327.23 kB)

Hus med murede vægge og træbjælkelag er et typisk eksempel på den ældre boligmasses konstruktioner udført som håndværk. Bjælkelag og tagværk er tildannet på en afbindingsplads på opsnøringer efter faste mållægter, som tømrer og murer i fællesskab har fremstillet inden byggeriets start. Vinduer, døre, snedkerinventar, trætrapper, kviste mv. er fremstillet på værksted efter mål taget på stedet.

Admin

05/02/2009

[+363845.801.svg (439.83 kB)

Hus. Rekonstruktion af et typisk romersk atriumhus. Fra forhistorisk tid kendes i Middelhavsområdet adskillige hustyper, cirkulære eller ovale, bygget af træ eller fletværk. I træfattige områder byggede man rektangulære huse af sten eller soltørret tegl og med flade tage. Husene kunne være fritstående eller samlet i grupper omkring åbne gårde. Fra den minoiske kultur findes eksempler på huse i flere etager, mens den mykenske kultur udviklede et megaron, et kvadratisk hus med en foranstående (søjle)hal. Megarontypen findes helt ned i 600-500-t. f.Kr. og blev forbillede for de græske templer. Fra 400-t. f.Kr. bestod det typiske græske hus af en åben gård med forskellige rum grupperet omkring den. Huset var meget lukket udadtil; gennem en smal portindgang kom man til gården. Det vigtigste rum var androm, et spiserum, hvor mandlige gæster blev beværtet. Kvinderne havde deres egen afdeling. Husene kunne have en øvre etage, og taget var normalt fladt. I Italien skabtes allerede i etruskisk tid atriumhuset. Denne hustype kendes især fra Pompeji. Gennem en smal gang (fauces) med et rum på hver side kommer man ind i atrium. På begge sider af atriet ligger små soveværelser (cubicula) og vingerne (alae). For enden af atriet ligger spisestuen (triclinium eller cenaculum) og stadsstuen (tablinum). I hellenistisk tid tilføjedes under indflydelse fra Grækenland en peristylgård, ofte med soveværelser langs en af siderne, og for enden en spisestue (oecus). Huset havde desuden små rum til køkken og toilet. I kejsertiden var den almindelige hustype et lejehus i flere etager med butikker og foranliggende portikus i gadeplan, mens de øvre etager ofte havde balkoner. MBend

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
29/01/2013
Marie-Louise Hammer
22/01/2013
Redaktionen
20/09/2011
Ekspert
PON
Oprindelig forfatter
MeHa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki