Frederick Albert Cook

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Frederick Albert Cook, 1865-1940, amerikansk læge og opdagelsesrejsende, der efter eget udsagn nåede Nordpolen som den første 21.4.1908. Han deltog 1891-1892 som læge på en af Robert A. Pearys ekspeditioner til Thule-regionen og var sammen med Roald Amundsen på belgieren Adrien de Gerlache's antarktiske Belgica-ekspedition i 1898, som var den første overvintring i Antarktis, hvor hans indsats ombord reddede besætningen fra skørbug. 

I 1901 besøgte han USAs højeste bjerg, Mount McKinley (6194 m), som han genbesøgte i 1906 og da meddelte at have besteget. Dette blev nogle år senere blev afsløret som svindel. I 1907 var Cook tilbage i Thule, hvorfra han næste forår fra det nordligste Canada foretog et fremstød mod Nordpolen i selskab med nogle eskimoer. På vej hjem herfra til København i september 1909 hævdede han at have nået Nordpolen året før. Hans beretning blev trods manglende bevisførelse umiddelbart troet, og Københavns Universitet tildelte ham straks sin guldmedalje. 

Få dage senere ankom Robert E. Peary til en canadisk havn, hvorfra han både hævdede selv at have nået Nordpolen i 6.4.1909 og udråbte Cook som svindler. Heri havde Peary ret, men eftertiden har sidenhen også bevist, at Peary heller ikke nåede helt frem til Nordpolen. Knud Rasmussen kunne nogle år senere efter samtaler med de involverede eskimoer afsløre, at disse og Cook på intet tidspunkt havde haft de nordcanadiske øer ude af syne og dermed aldrig havde været i nærheden af Nordpolen. 

I 1923 fik Cook en langvarig fængselsdom for økonomisk svindel med falske olieaktier, men blev løsladt i 1930 og benådet kort før sin død af Franklin D. Roosevelt. Hans gravsted findes i byen Buffalo i staten New York.  Se også nordpolsekspeditioner.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/08/2009
Ove Hermansen
18/07/2009
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
RGil
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki