Versaillestraktaten 1919

© Gyldendal

Versaillestraktaten. Åbning af konferencen i Versailles i januar 1919. De allierede sejrherrer holdt hemmelige forhandlinger, som resulterede i den for Tyskland ultimative Versaillestraktat.

Versaillestraktaten 1919, fredsaftale pålagt Tyskland af sejrherrerne efter 1. Verdenskrig. Aftalen, der også omfattede Folkeforbundspagten, blev underskrevet 28.6.1919, for Tysklands vedkommende under protest. Tyskland måtte afstå Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien, Posen, Vestpreussen og Den Polske Korridor til Polen, mens Memel kom under allieret kontrol (og i 1924 overgik til Litauen).

Efter folkeafstemninger blev Nordslesvig afstået til Danmark og dele af Øvreschlesien til Polen. Danzig (Gdańsk) blev fristad, mens Saar-området kom under Folkenes Forbund og reelt under fransk kontrol i 15 år. Tysklands kolonier blev mandatområder under Folkenes Forbund. Endelig forbød traktaten en sammenslutning af Tyskland og Østrig. Traktaten begrænsede også det tyske militær: Værnepligt, angrebsvåben og større flådefartøjer og ubåde blev forbudt, og hæren måtte højst bestå af 100.000 mand. Rhinlandet skulle demilitariseres. Ingen af disse begrænsninger var tidsbestemte.

Traktaten slog Tysklands ansvar for krigen fast og pålagde landet krigsskadeserstatninger. Et beløb blev ikke fastsat, men til en begyndelse overtog sejrherrerne den tyske handelsflåde, tyske aktiver i udlandet, kul, jernbanemateriel mv. I 1921 blev beløbet fastsat til 132 mia. guldmark.

Som garanti for betalingen skulle det vestlige Rhinland besættes i 5-15 år. Endelig rummede traktaten bestemmelser om, at kejser Vilhelm 2. og andre tyske ledere skulle for en krigsforbryderdomstol, hvilket dog ikke blev gennemført. Se også Tyskland (historie).