Saint-Denis

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Saint-Denis, klosterkirke i det nordlige Paris, i forstaden Saint-Denis. Omkring midten af 600-t. grundlagde den merovingiske dronning Balthilde et kloster over det sted, hvor man mente, at Sankt Denis' grav lå. En senere tradition fortæller, at klostret blev grundlagt af den frankiske kong Dagobert 1. i ca. 630. Ifølge legenden led Denis, Paris' første biskop, martyrdøden i 200-t., og da han senere blev betragtet som Frankrigs skytshelgen, var det med til at styrke stedets omdømme. I 829 antog klostret Benediktinerreglen.

Kongernes rolle for klostret styrkedes i 1100-t. under abbed Suger, der var rådgiver for Ludvig 6. og Ludvig 7. Oriflamme og hovedparten af regalierne opbevaredes i Saint-Denis, og klostrets hovedopgave var forbønnen for nationen og kongerne.

Nybygningen af vestpartiet og koret i Saint-Denis fandt sted 1140-44 under abbed Suger; kirken blev et forbillede for de senere franske gotiske katedraler, se gotik (arkitektur). Vestpartiet udformedes med to tårne og tre portaler, der dekoreredes med søjlefigurer. En lys og åben struktur blev udformet med klerestoriets og korets vinduespartier. I sidste halvdel af 1200-t. blev kirkens langhus ombygget af Pierre de Montereau.

Siden slutningen af 500-t. er de merovingiske og senere de franske konger med få undtagelser blevet begravet i Saint-Denis; bemærkelsesværdige er især gravmælerne for Henrik 2. og Katarina Medici, udført af Germain Pilon og Francesco Primaticcio.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/11/2011
Ekspert
MeHa
Oprindelig forfatter
MeHa
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki