tempelriddere

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tempelridderordenen var delt op i en gejstlig og en militær gren. Den gejstlige var klædt i hvid tunika, antagelig inspireret af cistercienserne, med hvid kappe, der på venstre skulder bar et ligearmet rødt kors. Våbenbroderen, som på tegningen her, bar en knælang våbenskjorte over en ringbrynje, ligeledes forsynet med ordenens røde korsmærke; ridderne bar tillige en hvid kappe.

tempelriddere, Tempelridderordenen, fratres militiae templi, gejstlig ridderorden, grundlagt 1118 til beskyttelse af pilgrimme i kongeriget Jerusalem og godkendt af paven i 1129. Den fik al-Aqsa-moskéen, "Salomons Tempel", på Tempelpladsen i Jerusalem til hovedkvarter.

Tempelridderne var en munkeorden med cølibat, fattigdom og lydighed, men også med den opgave at kæmpe militært, hvad der blev argumenteret teologisk for af Bernhard fra Clairvaux. Kun et fåtal var præsteviede og måtte ikke slå ihjel. Ordenen fik snart huse — også for kvindelige medlemmer — i de fleste vesteuropæiske lande, som samlede penge ind til støtte for de kæmpende brødre.

Tempelridderne kom hurtigt til at spille en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne og fik stor selvstændighed i forhold til konger og fyrster, og de holdt flere af de vigtigste borge. De organiserede pengeoverførsler og lånte penge ud, og fra midten af 1200-t. administrerede de den franske konges skatkammer.

I slutningen af århundredet opstod kritik af deres rigdom, som samtiden stærkt overdrev, af deres åbenlyse rivalisering med andre ordener og af deres brutale omvendelsespraksis.

I oktober 1307 blev de franske tempelriddere uden varsel arresteret og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse. Stormesteren, Jacques de Molay, og flere end 500 brødre tilstod. De, der trak tilståelsen tilbage, blev brændt; 54 brødre i 1310, stormesteren i 1314.

Pave Clemens 5. anmodede allerede i 1308 alle konger om at arrestere tempelridderne, også Erik Menved, selvom der i øvrigt ikke vides noget om tempelriddere i Danmark. I 1312 blev ordenen opløst af paven.

Brødre og jord indgik ofte i Johanniterordenen, men i Spanien og Portugal blev der dannet nye, reformerede ordener for de tidligere tempelriddere. Ordenens fald gav den franske konge en kortvarig økonomisk og politisk fordel og førte desuden til en reform af øvrige ridderordener.

Tempelriddernes efterliv

Frimureriet, der opstod i begyndelsen af 1700-t. (se frimureri), så sig selv som vogter af en videnstradition fra de murere, der havde bygget Salomons Tempel. Tempelridderne skulle ifølge nogle traditioner have været middelalderens frimurere og formidlet den hemmelige viden efter ordenens fald, først gennem Kristusridderne (der var deres afløsere i Tomar i Portugal) eller provencalske kætterske grever, senere gennem hemmelige grupper i Skotland og gennem 1600-t. gennem Rosenkreuzerordenen. Denne teori underbygges ikke af den lærde historiske forskning.

Der findes dog en række organisationer, der bygger på det fundament, tempelridderne "forlod" i 1314. En af disse - OSMTH (Ordo Supremus Militaris Templi Hierosolymitani) - har i dag højeste anerkendelse hos FN som NGO med speciel konsultativ status. Det danske ordensselskab Tempel Ridder Ordenen RT Knud Lavard blev stiftet i 1904. 

Der er andre, såsom de danske frimurere, der bygger elementer af deres ritualer på de principper og værdier, tempelridderne grundlagde i deres orden. Dette er dog specielt for de skandinaviske frimurere, og der er som sådan ikke nogen direkte sammenhæng.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tempelridderordenen var delt op i en gejstlig og en militær gren. Den gejstlige var klædt i hvid tunika, antagelig inspireret af cistercienserne, med hvid kappe, der på venstre skulder bar et ligearmet rødt kors. Våbenbroderen, som på tegningen her, bar en knælang våbenskjorte over en ringbrynje, ligeledes forsynet med ordenens røde korsmærke; ridderne bar tillige en hvid kappe.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
01/04/2014
PKN
31/03/2014
Marie-Louise Hammer
04/06/2013
Ekspert
Eternio
Oprindelig forfatter
KVJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki