brakteat

brakteat, (af lat. bractea, blattea 'tynd metalplade'), ensidigt præget mønt. Brakteater blev præget med brug af kun ét stempel, overstemplet, mens den meget tynde møntblanket af sølv lÃ¥ pÃ¥ et blødt underlag. Mønterne, der vejer under 1 g, var normalt 20-30 mm i diameter, men kunne blive op til 50 mm. De hører kunstnerisk til det ypperste, der er nÃ¥et i møntvæsenet.

Baggrunden for udstedelsen af brakteater skal findes i 1100-t. i Tyskland, hvor mønter blev slået med en stadig større diameter, men da værdien fortsat var en penning, måtte metallet gøres tyndere og tyndere. Præget slog imidlertid igennem på modsatte side (såkaldte halvbrakteater), og derfor gik man over til at præge mønterne med kun ét stempel (brakteater). Brakteatprægningen i Meissen begyndte ca. 1130 og fortsatte i Thüringen og Harzområdet. Det er i disse egne samt i Niedersachsen, Brandenburg og Hessen, man finder hovedudbredelsen. Rent kunstnerisk fandt en blomstring sted fra ca. 1150 indtil begyndelsen af 1200-t.

I Nordtyskland udviklede mønterne sig i løbet af 1200-t. til smÃ¥ hulpenninge, der var meget grovere i udførelsen; i 1300- og 1400-t. havde de en diameter pÃ¥ ca. 15 mm; disse hulpenninge blev meget udbredte i Danmark.

Allerede omkring 1150-60 blev der i Jylland efter tysk pÃ¥virkning præget serier af smÃ¥ brakteater med en diameter pÃ¥ ca. 15 mm og en vægt pÃ¥ ca. 0,2 g. Disse mønter har kunstnerisk udtryksfulde, idealiserede kongeportrætter eller motiver, der i visse tilfælde er hentet fra Tyskland, i andre tilfælde formentlig er hjemlige. Fra ca. 1405 under Erik 7. af Pommern blev der foretaget en omfattende dansk udmøntning af hulpenninge. Betegnelsen brakteat anvendes ogsÃ¥ for en gruppe hængesmykker fra nordisk jernalder, se guldbrakteat.