Diplom. Erik 7. af Pommerns kroningsbrev fra Kalmar fra 1397 er teknisk set opbygget som flertallet af middelalderlige diplomer fra Norden: Det er i tværformat, skrevet på pergament og forsynet med en ombukning, plica, hvorpå seglene er anbragt. I højmiddelalderen forsvandt brugen af underskrifter, hvorefter udelukkende beseglingen gav diplomet retskraft. Det var derfor nødvendigt, at alle udstederne af et diplom beseglede det, såfremt de havde et segl. Kroningsbrevet er udstedt og beseglet af 67 gejstlige og verdslige stormænd, for de gejstliges vedkommende i rangorden med fra venstre ærkebispen af Lund først.
diplom, dokument, i oldtiden anbefalingsskrivelser for statens kurerer samt dokumenter, udfærdiget af en magistrat, som tilstedte modtageren særlige privilegier eller gunstbevisninger.
Efter at ordet i lang tid havde været ude af brug, indførte Jean Mabillon det i 1681 som en teknisk term for alle offentlige middelalderlige dokumenter med formelagtig opbygning (se diplomatik). Nu anvendes ordet om dokumenter, der tildeler rettigheder og/eller udmærkelser.
| Ordet kommer af græsk diploma, egl. 'sammenfoldet (brev)', af diplos 'dobbelt'. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Diplom. Erik 7. af Pommerns kroningsbrev fra Kalmar fra 1397 er teknisk set opbygget som flertallet af middelalderlige diplomer fra Norden: Det er i tværformat, skrevet på pergament og forsynet med en ombukning, plica, hvorpå seglene er anbragt. I højmiddelalderen forsvandt brugen af underskrifter, hvorefter udelukkende beseglingen gav diplomet retskraft. Det var derfor nødvendigt, at alle udstederne af et diplom beseglede det, såfremt de havde et segl. Kroningsbrevet er udstedt og beseglet af 67 gejstlige og verdslige stormænd, for de gejstliges vedkommende i rangorden med fra venstre ærkebispen af Lund først.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki