Europahæren, populært navn for
Det Europæiske Forsvarsfællesskab. Den franske regeringsleder
René Pleven foreslog i 1950 at stille de
vesteuropæiske hære under fælles kommando, og i 1952 blev Traktaten
om Det Europæiske Forsvarsfællesskab underskrevet. Planen blev
imidlertid opgivet i 1954 pga. manglende tilslutning i den franske
nationalforsamling. Året efter blev den forsvarsalliance, som i
1948 var indgået mellem Storbritannien, Frankrig og Beneluxlandene,
udvidet til også at omfatte Forbundsrepublikken Tyskland og
Italien, og den blev omdøbt til
Den Vesteuropæiske Union, WEU. Ifølge
Maastrichttraktaten udgør WEU en integreret del af udviklingen
af EU.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki