danskhed

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Danskhed. Symbolske nationalmonumenter i højtidelig stil passer dårligt med dansk sindelag. Det mest voluminøse Danmarksmonument blev i 1897 opstillet i anlægget foran det dengang nye Kunstmuseum i København. Det var resultatet af en indsamling i anledning af kongeparrets guldbryllup fem år tidligere; kunstneren var Louis Hasselriis. Monumentet blev udsat for en så vedholdende offentlig kritik, at det i 1919 blev flyttet til et højtbeliggende, træbevokset sted på Østervold oven for banegraven, hvor det kun er synligt i vinterhalvåret. Det var en regulær forvisning af Dania eller Mor Danmark, der bærer et dragtspænde fra bronzealderen, Dagmarkorset fra middelalderen og holder et guldhorn fra ældre germansk jernalder.

danskhed, dansk mentalitet og kultur, dansk ejendommelighed og tænkemåde. Begrebet bygger på forestillingen om, at det danske folk har en særlig egenart, gudgiven eller som resultat af det danske folks særlige historie; en egen kultur, der som en konstant eller foranderlig størrelse videregives til hver ny generation gennem opvæksten. Danskheden kommer til udtryk både i temperament (karakter) og i den materielle kultur, og den kan iagttages, beskrives og karakteriseres gennem sproget, skikke og holdninger, samfundsorganisation, bygnings- og madkultur m.m. Opfattelsen af, hvad der er det "særligt danske", har skiftet gennem historien.

Holberg bestemte i 1729 den danske nations art og egenskab (i Dannemarks og Norges Beskrivelse) som lydighed mod øvrigheden og med middelmådigheden som dyd. Grundtvig beskæftigede sig i mange af sine sange og skrifter med danskheden; i Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) definerede han det særligt danske som enheden af kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål. I den politiske diskussion op til Grundlovens indførelse i 1849 argumenterede nationalliberale kræfter for, at en fri forfatning var den oprindelige og dermed den ægte danske styreform. Demokratisk sindelag blev i denne periode gjort til et centralt træk ved danskheden.

I perioden under og efter de slesvigske krige 1848-50 og 1864 blev danskheden først og fremmest defineret i kontrast til tysk kultur. I første del af 1900-t. blev folkekarakteren ofte betragtet som udtryk for folkets race, historie eller naturgivne betingelser. Nazitidens brug af raceforklaringer kompromitterede idéen om nationale karakterer i den grad, at få har beskæftiget sig med danskhed i det halve århundrede før 1980'erne, hvor interessen for nationale stereotyper igen dukkede op. Flere af de forfattere, der i 1990'ernes begyndelse søgte at indkredse danskheden, tillagde Holberg og ikke mindst Grundtvig en afgørende indflydelse på danskernes mentalitet. Danskheden, eller den dominerende danske selvopfattelse, anskues som værende bestemt af den lange demokratiske tradition, andelsbevægelsen, forenings- og højskoletraditionen og bondekulturens dominerende position.

I et positivt perspektiv bliver danskheden derfor set som demokratisk sindelag, jævnhed, tolerance, ligefremhed og antiautoritetstro. I et negativt perspektiv ses danskheden som magelig selvtilstrækkelighed, ufunderet bedreværd, smålighed og dyrkelse af Janteloven.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Danskhed. Symbolske nationalmonumenter i højtidelig stil passer dårligt med dansk sindelag. Det mest voluminøse Danmarksmonument blev i 1897 opstillet i anlægget foran det dengang nye Kunstmuseum i København. Det var resultatet af en indsamling i anledning af kongeparrets guldbryllup fem år tidligere; kunstneren var Louis Hasselriis. Monumentet blev udsat for en så vedholdende offentlig kritik, at det i 1919 blev flyttet til et højtbeliggende, træbevokset sted på Østervold oven for banegraven, hvor det kun er synligt i vinterhalvåret. Det var en regulær forvisning af Dania eller Mor Danmark, der bærer et dragtspænde fra bronzealderen, Dagmarkorset fra middelalderen og holder et guldhorn fra ældre germansk jernalder.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/12/2013
Oprindelig forfatter
KDam
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki