homoseksualitet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

homoseksualitet, seksuelle og erotiske forhold mellem personer af samme køn. En homoseksuel betegner et menneske, som overvejende har erotiske følelser for eller foretrækker at have sex med personer af sit eget køn. På tryk blev betegnelsen homoseksualitet første gang anvendt i 1869 af den tysk-ungarske forfatter Karl-Maria Benkert (ung. Kertbeny, 1824-82). I 1950'erne og 1960'erne vandt betegnelsen homofil (sidste led af græsk philos 'ven, kær') en vis udbredelse som et ord, der nedtonede det seksuelle og fremhævede det følelsesmæssige. Siden 1920'erne er det blevet mere almindeligt at bruge betegnelsen lesbisk, når det drejer sig om kvinder (efter den græske ø Lesbos, hvor den kvindelige digter Sapfo levede); fra 1900-t.s sidste halvdel er det blevet almindeligt at anvende betegnelsen bøsse, når det drejer sig om mænd.

Ordet homoseksualitet kommer af homo- og afledning af latin sexus 'køn'.

Ordet homoseksuel kan endvidere bruges om miljøer, hvor der færdes homoseksuelle, om billeder malet af en homoseksuel kunstner og eventuelt med et homoseksuelt budskab, om en stil i påklædning, væremåde, talemåde, boligindretning, som er eller anses for at være karakteristisk for homoseksualitet, om professioner eller erhverv, hvor der menes at være mange homoseksuelle.

Historie

Seksuelle forhold mellem mennesker af samme køn har været praktiseret og vurderet meget forskelligt i historiens løb. I det antikke Grækenland, således i Athen i 400-300-t. f.Kr., ansås det for passende, at enhver voksen mand havde forhold til en ung mand i teenagealderen; den voksne mand var samtidig ofte gift. I den kristne periode strammedes holdningen til seksualitet, og forhold mellem mænd kunne medføre strenge straffe. I nyere tid er homoseksualitet efterhånden blevet afkriminaliseret i de fleste vestlige lande. Seksuelle forhold mellem kvinder har sjældent været retsforfulgt.

I europæisk kultur fik forhold mellem mænd en særlig karakter med fremvæksten af de store byer, hvor der opstod undergrundskulturer med mødesteder samt særlige omgangsformer, væremåder og identiteter (Venezia fra 1300-t., Paris, London og Amsterdam fra lidt før 1700, Berlin og New York i 1800-t.). Fra ca. 1860 kendes en homoseksuel subkultur for mænd i København, som dog først langt inde i 1900-t. fik en størrelse, der kan sammenlignes med de store byer i Centraleuropa.

Også forholdene mellem kvinder fik en særlig karakter i de store byer. Mange kvinder var økonomisk afhængige af mænd, men i storbyerne opstod der nye stillinger (inden for sygepleje, undervisning mv.), som blev besat af ugifte kvinder fra middelklassen. Disse kunne nu ernære sig selv, og nogle af dem stiftede bo med en anden ugift, selverhvervende kvinde. Sådanne forhold var ofte livslange og båret af stærke følelser (om disse nu har været seksuelle eller ej); de blev eksempler på, at kvinder kunne dele livet. Navnlig fra begyndelsen af 1900-t. udvikledes desuden en lesbisk subkultur i tilknytning til barer og restauranter.

I europæisk kultur skete der i slutningen af 1800-t. en ændring i holdningen til kønnet og til lystfølelserne, som nu inddroges under lægevidenskabens domæne. Seksuelle forhold mellem mænd og mellem kvinder opfattedes som andet og mere end enkeltstående kriminelle og syndige handlinger; de ansås nu for at være knyttet til en særlig, afvigende og sygelig personlighed, som regnedes for at være medfødt eller dannet i den tidlige barndom. I 1900-t.s slutning har lægevidenskaben imidlertid fremhævet, at homoseksualitet ikke er en sygdom.

I 1897 dannedes i Tyskland den første homoseksuelle interesseorganisation. I 1948 oprettedes i Danmark Forbundet af 1948, og i løbet af få år dannedes i de fleste europæiske lande og i Nordamerika tilsvarende organisationer, som alle arbejdede for at opnå tolerance og accept. I begyndelsen af 1970'erne opstod mere samfundskritiske bevægelser i tilknytning til venstrefløjen og studenteroprøret, i Danmark således Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse. Disse bevægelser var kønsopdelte, og i stedet for at anmode samfundet om tolerance og accept fremhævede de, at homoseksualitet kunne anskues som en alternativ livsform. Den nuværende danske interesseorganisation for homoseksuelle er LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Lovgivning, sociale og kulturelle forhold

Danmark er blandt de lande, hvor den retlige ligestilling og beskyttelse af homoseksuelle er mest fremskreden. Den seksuelle lavalder er 15 år for både homo- og heteroseksuelle forhold; der findes heller ikke andre forskelle i henseende til strafferetten. I 1987 indførtes en bestemmelse i antidiskriminationsloven, der gør det strafbart at fremføre offentlige trusler, forhånelser eller nedvurderinger af en gruppe personer pga. deres seksuelle orientering; i 1996 gennemførtes en lov, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet pga. seksuel orientering. Som det første land i verden indførte Danmark 1989 en lov om registreret partnerskab, hvorefter to personer af samme køn kan opnå de samme rettigheder og forpligtelser, som gælder for ægtepar, bortset fra retten til adoption og til forældremyndighed over partners barn samt til kirkelig vielse (se registreret partnerskab). 2012 blev også kirkelig vielse en mulighed for homoseksuelle. Der forekommer imidlertid stadig en del diskrimination, fordomme og undertrykkelse i samfundet, også ud over de nævnte undtagelser i loven om registreret partnerskab.

Den generelle holdning i befolkningen er i Danmark mere positiv end i de fleste andre lande. Opfattelsen af homoseksualitet som en sygdom er under afvikling; og den store interesse, der tidligere har været for at finde biologiske eller psykologiske årsager til homoseksualitet, afløses af interesse for homoseksualitetens historiske, samfundsmæssige og kulturelle omstændigheder. Denne udvikling må ses i sammenhæng med gradvise forandringer i livsformer og livsbetingelser for store grupper af befolkningen, således at homoseksuelles livsformer nu ikke længere fremstår som afskrækkende anderledes. I den forbindelse bliver det også mere almindeligt at anerkende, at alle mennesker kan have homoseksuelle følelser. Samtidig findes stadig levende traditioner for særlige homoseksuelle kulturformer (fx i påklædning, humor eller omgang med kønsroller), som kan udnyttes i dagligdagen eller i kunstnerisk produktion.

Læs også om homoseksualitetens forskningshistorie.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Uffe Rasmussen
16/07/2014
Redaktionen
15/02/2013
MHansen
13/02/2013
Oprindelige forfattere
HBech
30/01/2009
KLut
30/01/2009
WvR
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki