Charles W. Morris, Charles William Morris, 1901-1979, amerikansk filosof, professor i Chicago og Florida. På baggrund af logisk positivisme tilsat et anstrøg af behaviorisme udviklede Morris med Foundations of the Theory of Signs (1938) og Signs, Language, and Behavior (1946) Charles S. Peirces tegnlære til en almen semiotik. Berømt er Morris' opdeling af semiotikken i tre grunddiscipliner: 1) syntaks, der beskæftiger sig med de formelle regler i et tegnsystem, 2) semantik, der omhandler relationen mellem tegnet og det, som tegnet står for, og 3) pragmatik, der undersøger forholdet mellem tegn og brugerne af disse tegn.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki