Arthur Schopenhauer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Arthur Schopenhauer malet ca. 1818 af Ludwig Sigismund Ruhl (1794-1887); Stadt- und Universitätsbibliothek Frankfurt am Main. Schopenhauer var da ved færdiggørelsen af sit filosofiske hovedværk om verden som vilje og forestilling.

Arthur Schopenhauer, 22.2.1788-21.9.1860, tysk filosof, født i Danzig (nuværende Gdańsk) som søn af en storkøbmand.

Efter faderens død i 1805 flyttede Arthur Schopenhauer med sin mor, forfatteren Johanna Schopenhauer, til Weimar og kom dermed i kontakt med Johann Wolfgang Goethe, brødrene August Wilhelm og Friedrich Schlegel mfl.

Arthur Schopenhauer studerede i Göttingen, Berlin og Jena, hvor han 1813 blev doktor på afhandlingen Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde. I 1816 udgav han Über das Sehen und die Farben, der var ment som et forsvar for Goethes farvelære, men som Goethe afviste.

Arthur Schopenhauer virkede en tid som universitetslærer i Berlin, men uden succes, bl.a. fordi han var erklæret modstander af G.W.F. Hegels filosofi og den tyske idealisme i almindelighed.

Fra 1833 til sin død levede han som ensom særling i Frankfurt am Main. Med essaysamlingen Parerga und Paralipomena (1851) blev hans berømmelse grundlagt, og han nåede selv at se bøger om sin tankeverden udkomme.

I sit hovedværk, Die Welt als Wille und Vorstellung (1819; udvidet til 2 bd. 1844), fremlægger Schopenhauer en delvis Kant-inspireret teori, ifølge hvilken verden blot er subjektets "forestilling", dvs. kun består af fænomener. Disse må dog have en dybere årsag, som Schopenhauer udpeger til at være viljen.

Det forhold, at mennesket har en krop, som det i sit handlingsliv formår at kontrollere umiddelbart, lader ane, at viljen udgør menneskets inderste væsen og dermed også ligger til grund for fænomenerne.

Arthur Schopenhauer beskriver viljen som en blind "livsvilje" eller "trang til eksistens", der imidlertid aldrig kan tilfredsstilles, men er årsag til lidelse hos alle bevidste væsener.

Det gælder derfor ifølge Arthur Schopenhauer om at bekæmpe livsviljen. De bedste midler hertil er den æstetiske betragtning, der udmærker sig ved at være "interesseløs" (Schopenhauer er her tydeligt påvirket af Immanuel Kants æstetik), eller askesen, ligegyldigheden over for verden, sådan som den kendes fra buddhismen.

På denne måde er det muligt at opnå en tilstand af "ikke-væren", svarende til buddhismens begreb om nirvana. Selvmord er derimod ikke nogen løsning, fordi det ikke er et radikalt brud med livsviljen som sådan, men blot en reaktion på de særlige omstændigheder ved ens eget liv.

I 1839 indsendte Arthur Schopenhauer sin besvarelse af en prisopgave, Über die Grundlage der Moral, til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, men den blev ikke prisbelønnet. Schopenhauer udgav den to år senere i Die beiden Grundprobleme der Ethik (1841) sammen med en norsk udskrevet og belønnet prisopgave om viljens frihed.

I sin etik fremhæver Schopenhauer medlidenhed som det primære moralske fænomen. Jeget er en illusion; viljen er den samme i alle individer, og dette kan indses gennem medlidenheden, hvorimod egoismen er en lidelsesskabende illusion. Han afviser til gengæld alle forsøg på at forbedre verden, fx i form af konkret godgørenhed eller politisk handling.

Filosofihistorisk står Arthur Schopenhauer mellem på den ene side romantikken og den tyske idealisme (som han polemiserede voldsomt imod, men forblev stærkt påvirket af), på den anden side den egentlig moderne filosofi.

Han var kritisk over for både den bestående verdensorden og de politiske ideologier, og han gik bag om det bevidste subjekt, idet han så menneskets tanker og handlinger som udtryk for en irrationel drift. Samtidig fastholdt han idealet om forløsning, om en udfrielse fra denne verden, ligesom hans kunstsyn forblev romantisk.

I 1870'erne blev Friedrich Nietzsche hans beundrer og hans kritiker, og han inspirerede Richard Wagner.

Via Eduard von Hartmann fik han siden indflydelse på Sigmund Freuds teorier om det ubevidste.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Arthur Schopenhauer. Ætsning efter et fotografi fra 1850'erne.

© Dette billede må du ...

Arthur Schopenhauer malet ca. 1818 af Ludwig Sigismund Ruhl (1794-1887); Stadt- und Universitätsbibliothek Frankfurt am Main. Schopenhauer var da ved færdiggørelsen af sit filosofiske hovedværk om verden som vilje og forestilling.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
22/02/2014
Marie-Louise Hammer
26/12/2012
Redaktionen
21/09/2012
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
SHaK
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki