Jakob Friedrich Fries

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jakob Friedrich Fries, 1773-1843, tysk filosof; professor i Heidelberg og Jena. Fries var kantianer, men kritiserede den "transcendentale deduktion", dvs. Immanuel Kants bevis for, at der findes a priori-kategorier og dermed mulighed for objektiv erkendelse; Fries kaldte dette en cirkelslutning og søgte i stedet at systematisere de erkendekategorier, mennesket faktisk betjener sig af.

I eftertiden er han mest kendt for sit trilemma, et erkendelsesteoretisk argument for, at ingen begrundelse kan være endegyldig. De tre eksisterende måder er hver for sig uacceptable: 1) En uendelig regres, idet begrundelsen aldrig stopper; enhver begrundelse kræver en ny begrundelse. 2) Et cirkelbevis (circulus vitiosus), idet vi forudsætter det, som vi skulle begrunde. 3) En dogmatisme, idet vi hævder som et dogme, at en bestemt påstand er sand uden yderligere begrundelse.

Fries' trilemma kaldes også Münchhausens trilemma efter den fantastiske beretning om baron Münchhausen, som efter at være faldet i en mose trak sig selv op ved håret, hvilket som bekendt er umuligt. Tilsvarende er det umuligt at begrunde erkendelse ud fra erkendelsen selv.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/06/2013
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
CB-P
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki