Muhammad Arkoun, f. 1928, algerisk filosof. Han er uddannet i arabisk ved universitetet i Algier og har siden studeret islamisk teologi og filosofi ved Sorbonne i Paris. I sine analyser af centrale tekster i den klassiske islamiske tradition og i sine studier af Koranen er han fortaler for en historisk, kontekstuel kildekritisk læsning. Han fastholder i sine arbejder en nødvendig nyfortolkning af den islamiske tradition baseret på en moderne videnskabelig analyse af traditionens klassiske tekster i stedet for en reproduktion. Hans analyser af Koranen, fx Lectures du Coran (1982), som han udvidede i 1991, er blevet mødt med voldsom kritik fra traditionelle muslimske kredse i hele den islamiske verden. Hans Ouvertures sur l'islam (1989) er meget udbredt med mange senere engelske udgaver (Rethinking Islam).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_609448.mp3 (10.17 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki