Wilhelm Dilthey

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/6784/=ud_a_11888.mp3?revision=1

Wilhelm Dilthey, 1833-1911, tysk filosof og idéhistoriker; professor i Berlin 1882-1905. Wilhelm Diltheys vigtigste indsats var hans videnskabsteoretiske analyse af åndsvidenskaberne (Geisteswissenschaften), dvs. samfundsvidenskab og humaniora, hvis selvstændighed over for naturvidenskaben han betonede.

Dilthey var inspireret af tysk historicisme og af Friedrich Schleiermachers hermeneutik og dialektik. For Dilthey omfatter erfaringsbegrebet ikke blot uafhængige sanseerfaringer, men livet i hele dets rigdom. Verden opleves derfor ikke som en række uafhængige data, men som en struktureret enhed. Det erfarede organiseres i det førbevidste af de såkaldte livskategorier, som fx "værdi", "formål" og "mening". Disse livskategorier er empiriske generalisationer, som har deres rod i et historisk-kulturelt fællesskab.

Ifølge Dilthey forklarer vi naturen, dvs. giver årsagsbeskrivelser af ydre, kvantitative og tilbagevendende fænomener, mens vi forstår det åndelige og dets ydre manifestationer, som alle er unikke; fagudtrykkene er erklären og verstehen. Forståelsen bygger på indføling, der ikke blot er en intuitiv genoplevelse, men en metodisk kunst, hvor analyse og syntese ikke kan skilles ad, jf. den hermeneutiske cirkel. Denne forståelse er til dels subjektiv og (historisk) relativ, men hviler på noget alment.

Wilhelm Diltheys hovedværker er de posthumt udgivne Einleitung in die Geisteswissenschaften (skrevet 1883) og Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften (skrevet 1907-10).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_11888.mp3 (9.76 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/05/2011
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
CB-P
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki