pragmatisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/23359/=ud_a_11865.mp3?revision=1

pragmatisme, (af pragmat(ik) og -isme), hovedstrømning i 1900-t.s amerikanske filosofi. Retningen blev grundlagt af C.S. Peirce i 1870'erne som en teori om mening. Peirce og hans elever (William James, John Dewey, F.C.S. Schiller) udviklede den snart til en generel teori om menneskelig erkendelse, og Peirce begyndte at kalde sin egen opfattelse pragmatisme for at distancere sig fra James.

Teorien hævder, at erkendelse ikke skal forstås som en objektiv afspejling af virkeligheden, men som et nyttigt redskab, der viser sin hensigtsmæssighed i praksis. Fx hævdede James, at religion ikke er et spørgsmål om Guds eksistens, men at troen på Gud er hensigtsmæssig for det menneskelige liv.

Pragmatismen har rødder i den antikke græske form for skepticisme. Pragmatismens grundidé er en naturalistisk præget fallibilisme; den er endvidere nært forbundet med instrumentalisme, operationalisme og logisk positivisme. Fremtrædende repræsentanter i 1900-t.s slutning er W.V.O. Quine, Ernest Nagel og Rich. Rorty.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_11865.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

01/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
CB-P
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki