analytisk sætning, sætning hvis sandhedsværdi alene er grundet på meningsindholdet. Kant definerer en analytisk sætning som en hævdende sætning, hvor begrebet om prædikatet er indeholdt i begrebet om subjektet, fx sætningen "enhver ungkarl er ugift", hvor prædikatet "ugift" ikke udsiger andet, end hvad der allerede ligger i det at være ungkarl, nemlig at være en ugift mand. For at fastslå, om en analytisk sætning er sand eller falsk, er det derfor tilstrækkeligt at foretage en analyse af de begreber, der indgår i sætningen. Se begrebsanalyse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki