konstitutiv, (afledt af lat. constituere 'ordne, fastsætte'), dvs. bestemmende; filosoffen Kant kaldte forstandskategorierne for konstitutive, fordi der, når de tillægges et empirisk indhold, derved opstår begrebet om en erfaringsgenstand.
Fornuftens idéer, fx idéen om verden som en helhed, er derimod regulative, dvs. regulerende, fordi de ikke giver os begrebet om en erfaringsgenstand, men tilskynder os til, at vi til stadighed søger at opnå større og større erkendelse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki