realisme

Filosofi

Striden mellem realisme og dens modsætning, antirealisme, står om, hvorledes man skal forstå forholdet mellem erkendelsen (en praksis, diskurs eller livsform) og de størrelser (entiteter), erkendelsen vedrører.

En realistisk opfattelse trækker i retning af, at den måde, man har tilgang til disse entiteter på, ikke har betydning for deres eksistens, væremåde og karakter.

© AKG

Immanuel Kant. Maleri fra ca. 1790.

I middelalderens skolastiske filosofi var realisme det synspunkt, at universaler som fx en bestemt hvid farve findes uafhængigt af menneskers tankevirksomhed. Efter Immanuel Kant bliver realisme almindeligvis brugt om forskellige varianter af den opfattelse, at eksistensen og arten af de entiteter, der perciperes, er uafhængige af perceptionen af dem. Realistiske opfattelser kan dels inddeles efter, hvilke typer praksis og dertil knyttede entiteter de gøres gældende for, dels efter, hvor stærkt de gøres gældende for en eller anden type entiteter.

Ud fra den første inddeling kan man da tale om fx realisme vedrørende moralske forhold, vedrørende videnskabelige størrelser (det ubevidste, gener, elektroner, historiske epoker, kasus) eller vedrørende dagligdags sager (vuggestuer og vandreture, biler og barnegråd).

Vedrørende styrke kan man i striden mellem realisme og antirealisme om en bestemt type entiteter groft skelne mellem følgende tre niveauer: For det første indebærer en realistisk opfattelse af en praksis, diskurs eller livsform, at den er kognitiv, dvs. bygger på forhold, der i princippet kan være genstand for erkendelse.

Fx indebærer en realistisk opfattelse af moral på dette niveau, at moralske ytringer opfattes som påstande, der kan være sande eller falske til forskel fra at være blotte udtryk for billigelse eller misbilligelse. For det andet indebærer en realistisk opfattelse, at deltagerne ikke tager fejl af, om der findes entiteter af den relevante type.

Fx indebærer en realistisk opfattelse af religion på dette niveau, at religiøse ytringer i et vist omfang forstås som påstande, og at det, der påstås noget om — fx hellige steder, åbenbaringer, guddommelige kræfter — også eksisterer.

For det tredje indebærer realisme, at det ikke udelukkende afhænger af den måde, deltagerne forholder sig forstående og begribende til entiteterne på, hvilke entiteter der findes, og hvilke træk de har.

Fx indebærer realisme vedrørende atomfysik på dette niveau, at det ikke udelukkende er bestemt af de måleprocedurer, eksperimenter og teorier, atomfysikere anvender, hvilke elementarpartikler eller kræfter der findes, og hvilke egenskaber de har.

Stærkere varianter af realismen hævder, at entiteters eksistens og karakter ikke på nogen måde afhænger af et erkendende væsen.

Statskundskab

Den realistiske skole inden for statskundskab beskæftiger sig navnlig med international politik, der opfattes som styret af magt og snævre nationale interesser, der nødvendigvis må støde sammen på en sådan måde, at konflikt og krig mellem stater altid er en mulighed.

Dette realismesyn går helt tilbage til den græske historiker Thukydid, som formulerede en tidlig version af realismen i sit studium af Den Peloponnesiske Krig (400-t. f.Kr.); Niccolò Machiavelli fremsatte et andet bidrag i Il Principe (udgivet i 1532, da. Fyrsten)...Læs videre om den realistiske retning indenfor statskundskab. 

Litteratur

© AKG

Stendhal. Sine sidste 12 år tilbragte Stendhal hovedsagelig i Italien, hvor han kunne dyrke sin kærlighed til italiensk kunst. Han skrev i denne periode en række farverige historiske noveller, Chroniques italiennes (1855). Stendhal var ofte på lange orlovsophold i Paris, hvor han døde af et slagtilfælde. Maleri af Olof Södermark (1790-1848), dateret Rom 1840. Musée de Versailles.

Generelt kan man opfatte digtning som en form for virkelighedsskildring: Ord betegner (bl.a.) virkelighedselementer, og især dramaet viser os personer, der handler og taler.

Aristoteles bestemte i den forbindelse digtningen som mimesis, virkelighedsfremstilling. Realistisk er således den litteratur, der beror på, at læseren, tilhøreren eller tilskueren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen....Læs videre om den realistiske retning indenfor litteratur. 

Billedkunst

Inden for malerkunsten kan der skelnes mellem to hovedbetydninger af ordet. I den ene er det en tidløs almenbetegnelse for kunstnerisk virkelighedsskildring uden forskønnende bearbejdelse, i den anden dækker ordet en bestemt retning inden for 1800-t.s europæiske malerkunst, realismen....Læs videre om den realistiske retning indenfor billedkunst.