Petrus Johannis Olivi, ca. 1247-1298, fransk franciskansk teolog, leder af den radikale fløj inden for ordenen, spiritualerne, som ville fastholde kravet om fattigdom i dets oprindelige strenghed. Hans filosofiske og teologiske standpunkter blev fordømt i 1283, men fem år senere lykkedes det ham at få kendelsen omstødt.
Petrus Johannis Olivi virkede derefter som lærer i de franciskanske studiehuse i Sydfrankrig og Norditalien. Som tænker var han forankret i den augustinske tradition, og han afviste aristotelismen.
På kirkemødet i Vienne i 1311 blev enkelte af hans opfattelser fordømt, ligesom hans kommentar til Johannes' Åbenbaring blev fordømt i 1326.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki