• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bobestyrerbehandling

Oprindelig forfatter JGNie Seneste forfatter Mads L.

bobestyrerbehandling, en af de fem dødsbobehandlingsformer; se bobestyrer og dødsbo. Bobestyrerbehandling erstatter de offentlige gældsfragåelsesboer og gældsvedgåelsesboer, herunder eksekutorboer, der blev afskaffet ved dødsboskiftereformen 1.1.1997.

Anvendelse

Hvis blot én arving fremsætter ønske herom, skal boet udleveres til bobestyrerbehandling. Dette er fx tilfældet, hvis arvingerne er uenige om privat skifte. Tilsvarende gælder som udgangspunkt, hvis dødsboet er insolvent.

Er alle arvinger insolvente eller repræsenteret ved værge eller skifteværge, er privat skifte udelukket, hvorfor boet også skal behandles som bobestyrerbo. Også uafklarede arveforhold medfører, at bobestyrerbehandling er nødvendig.

Behandling af bobestyrerbo

Behandlingen af et bobestyrerbo kan inddeles i tre faser.

1: Fra udlevering til åbningsstatus

Boet udleveres, ved at skifteretten udsteder en skifteretsattest til bobestyreren. Attesten er bobestyrerens dokumentation for, at bobestyreren kan disponere i boet og repræsentere boet i retssager.

Straks efter boets udlevering sikrer bobestyreren om fornødent boets værdier, hvorefter disse registreres og værdiansættes til salgsværdien pr. dødsdagen.

Bobestyreren indrykker straks proklama i Statstidende og er forpligtet til at afklare eventuelle usikre arveforhold, eksempelvis ved at eftersøge forsvundne arvinger.

Snarest efter boets udlevering skal bobestyreren give arvinger og legatarer meddelelse om boets udlevering og deres ret til at arve. Indtil tilkendegivelse om boets solvens eller insolvens foreligger i forbindelse med åbningsstatus, skal bobestyreren så vidt muligt undgå dispositioner, der kan foregribe den senere bobehandling.

Bobestyreren udarbejder efter proklamafristens udløb en åbningsstatus over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Formålet med åbningsstatus i bobestyrerbehandlede boer er bl.a. at finde ud af, om arvingerne eller kreditorerne skal have bestemmelsesretten i dødsboet.

2: Fra åbningsstatus til boets slutning

Alle væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet skal forelægges arvingerne. Afgørende for, om et spørgsmål må anses for væsentligt, er, om den pågældende disposition kan påvirke arvingernes retsstilling.

Er arvingerne uenige om et væsentligt spørgsmål, skal bobestyreren afholde et bomøde, hvor spørgsmålet kan drøftes, og hvor der evt. kan stemmes efter arve- og boslod. Bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes beslutning, hvis denne er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.

Fordringer og krav mod boet prøves efter en særlig fremgangsmåde, hvorefter bobestyreren udarbejder en indstilling om hver enkelt fordring, forelægger denne for arvingerne og om fornødent mægler forlig mellem arvinger og kreditorer.

Er en eller flere arvinger eller kreditorerne ikke enige i bobestyrerens indstilling, skal de inden fire uger efter modtagelsen af denne anlægge sag ved skifteretten.

I denne fase sælges desuden de aktiver, som ikke skal udloddes, og boets krav mod andre inddrives. Boets gæld betales snarest muligt, efter at denne er godkendt eller fastslået.

3: Boets slutning

Seneste skæringsdag, er toårsdagen for dødsdagen, der dog under ganske særlige omstændigheder kan udskydes. Der er en lang række krav til, hvilke oplysninger boopgørelsen skal indeholde.

Boopgørelsen skal fremlægges på et afsluttende bomøde senest to måneder efter skæringsdagen, idet der uanset valg af skæringsdag altid er en frist på ni måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen.

På det afsluttende bomøde kan arvingerne fremsætte indsigelser mod boopgørelsen, men fremsættes ingen indsigelser inden fire uger efter dette bomøde, er boopgørelsen herefter endelig.

Insolvente bobestyrerboer

Er dødsboet insolvent, dvs. at gælden overstiger værdien af aktiverne, vil bobestyreren ved indgivelse af åbningsstatus erklære boet insolvent, hvorefter skifteretten selvstændigt efterprøver, om dette er tilfældet.

Det er dog også muligt at erklære boet insolvent såvel før som efter dette tidspunkt. Insolvente bobestyrerboer behandles med visse modifikationer som et solvent bobestyrerbo, idet kreditorerne dog har bestemmelsesretten.

En række bestemmelser om konkursboer gælder også i disse boer. Der gælder særlige regler om etablering af stort konkursbostyre efter anmodning, hvilket undtagelsesvis kan være formålstjenligt, når større kreditorgrupper står over for hinanden.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. bobestyrerbehandling Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik