dødsbo (Fra dødsfaldet til skifterettens udlevering af dødsboet)

Bevis for dødsfaldet foreligger normalt i form af en dødsattest, men kan også bestå i en dødsfaldskendelse eller en dødsformodningsdom; se også dødsanmeldelse.

Hvis ikke spørgsmålet om, hvorledes boet skal behandles, bliver afgjort på skriftligt grundlag, indkalder skifteretten inden for 3-4 uger til et førstegangsmøde. Forinden indhenter skifteretten en række fornødne oplysninger om arveforholdene fra Det Centrale Personregister og Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde. De pårørende, som møder, har endvidere pligt til at give de oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.

Fra dødsfaldet og indtil dødsboets udlevering til behandling er det skifteretten, der har ansvaret for dødsboet. Kun skifteretten kan disponere over eller give tilladelse til, at andre disponerer over boets aktiver. Enhver, der er i besiddelse af afdødes værdier, har pligt til at opbevare tingene på betryggende måde og er forpligtet til at informere skifteretten, hvis de får kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende vis. Skifteretten kan om fornødent sikre og registrere særligt udsatte aktiver.

Retssager og udlæg er i denne periode med ganske få undtagelser afskåret, idet fordringer og krav i stedet skal anmeldes til skifteretten. Skifteretten kan, når boets forhold taler herfor, udpege en midlertidig bobestyrer til at tage sig af forhold, der ikke tåler udsættelse.

Berigtigelse af dødsboet, dvs. udleveringen af boet til behandling, sker ved skifterettens udstedelse af skifteretsattest til arvingerne, den afdødes efterlevende ægtefælle, en modtager af et boudlæg eller en bobestyrer.