Danmarks Riges Grundlov

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmarks Riges Grundlov, i daglig tale Grundloven, en central del af kongeriget Danmarks — dvs. Danmarks, Færøernes og Grønlands — forfatning.

Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov, Junigrundloven, der blev stadfæstet af Frederik 7. 5.6.1849 og trådte i kraft samme dag.

Grundloven af 1953 indeholder 89 paragraffer, der kan inddeles på følgende måde:
• §§ 1-11 Regeringsformen
• §§ 12-27 Kongen og ministrene (regeringen)
• §§ 28-58 Folketinget og lovgivningen
• §§ 59-65 Domstolene
• §§ 66-70 Folkekirken
• §§ 71-85 Borgernes rettigheder og friheder
• §§ 86-87 Færøerne, Grønland og Island
• §§ 88-89 Ændring og ikrafttræden af Grundloven

Grundloven gælder ligesom de fleste andre landes grundlove med en særlig kraft, grundlovskraft, der er forskellig fra en lovs. Grundlovskraften består positivt i, at en nyere grundlov kan ændre en ældre grundlov, og negativt i, at en nyere "almindelig" lov ikke kan ændre en ældre grundlov.

Eventuelle ændringer af Grundloven skal foretages i overensstemmelse med en krævende procedure, der er beskrevet i Grundlovens § 88. En grundlovsændring kræver, at to på hinanden følgende folketing med et mellemliggende folketingsvalg vedtager et forslag om en grundlovsændring. De to vedtagne forslag skal være identiske. Når forslaget er vedtaget for anden gang, skal der inden for et halvt år afholdes folkeafstemning om forslaget, hvor et flertal af de deltagende vælgere skal stemme for forslaget, og hvor dette flertal skal udgøre mindst 40% af samtlige stemmeberettigede.

Baggrund og historie

Filosoffer i 1700-t. udtænkte to vigtige principper, som endnu præger den danske grundlov. Det første princip er Montesquieus tanke om en tredeling af magten (se magtfordelingslæren), der skal forhindre, at en diktator tager magten fra folket, som det skete i den romerske republiks tid og i England under Oliver Cromwell. Opdelingen i den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt går tydeligt igen i den danske grundlovs opbygning og kontrolsystem.

Det andet princip er Jean-Jacques Rousseaus idé om en samfundspagt, der indebærer, at borgerne afgiver magt til de folkevalgte mod til gengæld at blive beskyttet mod overgreb ved knæsættelse af frihedsrettigheder.

Efter Den Franske Revolutions kaos blev forfatningsidéerne revideret. Den norske forfatning af 1814 og den belgiske af 1831 blev de nærmeste forbilleder for danske liberale, som fra 1830'erne arbejdede for en fri forfatning. Oprørene i Paris i 1848 og kongeskiftet samme år i Danmark fremtvang en dansk forfatningsændring.

Den unge D.G. Monrad skrev det første udkast til den grundlov, der siden sammen med Valgloven blev vedtaget af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne meget liberale grundlov af 1849, Junigrundloven, var præget af den frihedsvækkelse, "ånden fra '48", der fulgte på det nationale opgør i Hertugdømmerne. Dog havde indtil 1915 endnu kun ca. 14% af befolkningen valgret.

I de følgende år fulgte reaktionen. Flere revisioner af Grundloven, først i 1852-53 og siden i 1866, førte til en indskrænkning af valgretten til Landstinget og dermed til uløselige konflikter med det mere demokratisk valgte Folketing. En foreløbig løsning på problemet kom med Grundloven af 1915 med tillæg efter Genforeningen i 1920. Loven betød en væsentlig udvidelse af vælgerkorpset, bl.a. ved at kvinderne fik valgret.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om grundlovsændringen i 1953:

danmarkshistorien.dk

Efter et forgæves forsøg på revision i 1939 blev den nuværende grundlov vedtaget i 1953 efter langvarige politiske forhandlinger. Loven afskaffede Landstinget og er i øvrigt præget af besættelsestidens konflikt mellem modstandsbevægelsen og myndighederne, idet der er sket en yderligere sikring af de borgerlige rettigheder, bl.a ved oprettelsen af Ombudsmandsinstitutionen. Grundloven af 1953 har generelt fungeret godt, og en del af dens løfteparagraffer, fx § 13 om ministeransvar, er blevet gennemført.

Debat om Grundloven

I begyndelsen af 1990'erne indledtes en diskussion om, hvorvidt der skulle igangsættes et arbejde for en ny grundlov, og dette tema blev aktualiseret af fejringen i 1999 af 150-året for vedtagelsen af den første grundlov.

En anledning til disse bestræbelser var, at Danmarks øgede deltagelse i det internationale samarbejde kan tale for en præcisering af forholdet mellem dansk ret og EU-ret, og desuden burde der efter manges mening ske justeringer, fordi Danmark siden vedtagelsen af den gældende grundlov i 1953 har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der giver borgerne i Danmark en videre beskyttelse end den danske grundlov.

Andre argumenter, der har været fremme i debatten, er, at mange bestemmelser er uaktuelle og derfor bør fjernes, at regeringsdannelsen bør reguleres, samt at der kan være behov for opstramning af bestemmelserne om ejendomsret og den personlige frihed, foreningsfrihed mv. Desuden fremføres argumenter for, at nye områder som fx miljø og naturens rettigheder bør indgå i Grundloven. Endelig har monarkiets rolle, Rigsretten, magtdelingsprincippet, det kommunale selvstyre samt øget anvendelse af folkeafstemninger været debatteret.

Folketinget afsatte 10 mio. kr. i 2001 til at gennemføre en folkelig debat om Grundloven. Beløbet blev de følgende år anvendt til bl.a at støtte debatarrangementer samt til udarbejdelse af pjecer og andet debatmateriale. Nedsættelse af en forfatningskommission har der ikke været politisk flertal for, og heller ikke blandt befolkningen generelt har der indtil nu vist sig tilstrækkelig opbakning til at ændre Grundloven.

Tronfølgeloven, hvortil der er henvist i Grundlovens § 2, blev i 2009 ændret efter proceduren, der gælder for grundlovsændringer, idet Tronfølgeloven har grundlovsrang og derfor kun kan ændres i overensstemmelse med denne procedure. Se også tronfølge.

De fleste lande har en nedskrevet grundlov, se nærmere i afsnittene vedr. forfatning i artiklerne om de enkelte lande. Se også forfatning.

Grundloven
Om Grundloven på Folketingets hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Mads L.
04/06/2014
Marie-Louise Hammer
10/04/2014
Mads L.
23/03/2014
Ekspert
Mads L.
Oprindelige forfattere
HaRa
29/01/2009
KHvi
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki